Mere end 130 boder: Rådhuspladsen forvandles til kæmpe loppemarked

Nu skal der igen jagtes lopper og gøres gode handler midt i København.
Søndag 7. august rykker massevis af boder atter ind på Rådhuspladsen, og her kan du shoppe genbrugssager i lange baner.
Der må kun sælges brugte genstande på loppemarkedet, så sælgere fra nær og fjern vil være til stede med alverdens dimser fra gemmerne – måske kan du finde nye, brugte ting til garderoben, køkkenet, børneværelset eller bogreolen.
Der er plads til mere end 130 boder, så du skal nok sætte et par timer af, hvis du vil kigge det hele igennem.
Vil du selv booke en stand, kan det gøres her.
Loppemarkedet åbner klokken 9 og er åbent frem til klokken 16.
Der er gratis adgang.
Læs mere om markedet på Facebook lige her.
Hvad: Loppemarked
Hvor: Rådhuspladsen, København
Hvornår: Søndag 7. august 2022 kl. 9-16