Nyt lækkert sted på Vesterbro: Racy vil aflive Take Away-myter
Det skal være slut med dårlig fastfood. I hvert fald for Vesterbros nyeste takeaway.
Racy åbner nemlig på Dybbølsgade med fuld fokus på velsmag, økologi, dyrevelfærd – og masser af takeaway snask, som du kender det.
Ejerne bag ønsker, at aflive myten om takeaway skal være lig med ringe råvarer og dårlig dyrevelfærd.
En ny generation af takeaway
I morgen onsdag d. 21. oktober åbner et nyt takeaway sted på Vesterbro.
Racy er navnet, og her er der fuldt fokus på velsmag, økologi og dyrevelfærd.
Ejerne bag ønsker nemlig at gøre op med ideen om, at takeaway og fastfood næsten altid rimer på ringe råvarer, dårlig dyrevelfærd og meget lidt fokus på velsmag.
Det er der intet af hos Racy – kun snasket, saltet, fedtet og smagfuld comfort food lavet af udelukkende gode råvarer.
“Takeaway og fastfood rimer næsten altid på ringe råvarer, dårlig dyrevelfærd og meget lidt fokus på velsmag,” siger Olivier Geppel, en af ejerne bag Racy.
“Vi synes ofte, at vi ser en tendens til, at lige så snart vi snakker fastfood og takeaway, så må kvaliteten af råvarerne godt være mindre god. Ligesom det er meget få steder, man ser økologi og dyrevelfærd som noget, man skal tage alvorligt.”
Det mener han er helt forkert, og derfor vil man hos Racy kun se oksekød fra danske økologiske gårde, frilandskyllinger der har haft en godt liv udenfor og udelukkende økologiske grøntsager.
Både fordi det smager bedst, men også fordi man gerne må have en holdning, selvom der står fastfood eller takeaway på skiltet.
Comfort food som du kender det – bare bedre
Usikre tider kalder på velsmagende comfort food – præcis som vi kender det.
Og hos Racy mener de, at vi har brug for noget tryghed i form af velsmagende og velkendte retter.
På menuen finder du blandt andet en fried chicken sandwich, hvis saftighed, smag og sprødhed Olivier har brugt lang tid på at udvikle, så du kan være sikret den lækreste friterede kylling.
Du vil også kunne få sandwiches med rørt tatar, steak og estragoncreme, varmrøget laks med cremefraiche og urter og en vegetarisk variant med blandt andet sprød ost og hummuscreme.
Det hele fås med varme, sprøde og økologiske fritter og iskolde sodavand.
Olivier tilføjer: “Vi kender alle følelsen af at crave det der snaskede, umamitætte, salte, syrlige og lidt fedtede. Og det er lige præcis det, vi prøver at ramme.
Bare uden at gå på kompromis med råvarerne”.
Hvad: Racy
Hvor: Dybbølsgade 55, 1721 København V
Hvornår: Åbner d. 21. oktober. Tirsdag – Lørdag fra 12:00 – 20:30.
Hvor meget: 80 – 95 kr. for sandwiches og derefter afhængig af diverse kombinationer med fries og sodavand.
Bange for at misse nyt om Kbh? Meld dig til MigOgKbhs nyhedsbrev. Kommer hver fredag. Vi lover, det er godt.
Altid nyheder på MigOgKbh Facebook. Lækre billeder på vores Instagram