Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Spis i dag

Vind et års forbrug af citronmåne: Hvem er Danmarks største citronmåne-spiser?

Af Mathilde Mågård Hansen
Arkivfoto
Arkivfoto

Er du glad for citronmåne?

Sådan rigtig glad?

Så skal du med, når Rævens Bar for andet i træk kårer Danmarks største og hurtigste citronmåne-spiser, der udover titlen og et gavekort til Rævens Bar også vinder et helt års forbrug af den velkendte citronmåne fra Dancake – ja tak!

Rævens Bar i Pilestræde serverer citronmåne cocktails PR Foto

Hvem kan spise mest?

For Rævens Bar på Pilestræde startede det egentlig bare med at lave nogle cocktails, som man ikke fandt alle steder.

Jo, en Dark & Stormy og en Gin & Tonic er gode, men det kan godt blive en smule ensformigt i længden, og på den måde endte citronmåne og træstamme som cocktails på baren.

Nu tager de den lige på næste niveau, og finder Danmarks største og hurtigste citronmåne-spiser lørdag d. 23. oktober.

Vilkårene for konkurrencen er egentlig ret simple: Hvem kan spise mest citronmåne på 10 minutter?

Konkurrencen starter kl. 15, og der er plads til maks 40 deltagere, så husk at melde dig til på forhånd, hvis du mener, at du kan slå sidste års rekord.

Der blev nemlig spist hele 2,5 citronmåne på de bare 10 minutter. Der vil være masser af håndsprit, og de mange citronmåner kan skylles ned med vand.

Når vinderen er fundet er der afterparty med masser af citronmåne-cocktails (hvis du altså ikke allerede har fået nok) og åben bar.

Hvad: DM i citronmåne-spisning (uofficielt)
Hvor: Rævens Bar, Pilestræde 50, 1112 København K
Hvornår: Lørdag d. 23. oktober 2021 kl. 15
Hvordan: Læs mere om konkurrencen og meld dig til lige her

Bange for at misse nyt om Kbh? Meld dig til MigOgKbhs nyhedsbrev. Kommer hver fredag. Vi lover, det er godt.
Altid nyheder på MigOgKbh Facebook. Lækre billeder på vores Instagram

Del artikel

Andre læser også