Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Hvem tør?: Reffen omdannes til 30 minutter langt rædselsmareridt for modige bilister

Af Mathilde Mågård Hansen
Foto: PR
Foto: PR

I begyndelsen af oktober lukker Reffen alle deres madboder ned og dekorerer pladsen med levende døde, knogler og masser af lys og special effects.

I forbindelse med halloween omdannes det populære madmarked nemlig til et vaskeægte rædselsmareridt, hvor du får unik mulighed for at se et Reffen, du ikke anede eksisterede med bl.a. et utal af skræmmende dekorationer.

Tag din egen bil med (eller lej en gennem ShareNow) og tag på en 30 minutter lang køretur gennem deres tomme containere og barer og oplev det interaktive show med 30 professionelle skuespillere, lysshow, uhyggelige effekter, et udvalgt soundtrack via bilens radio, jump scares og meget meget mere.

Hvis du altså tør!

Hvem tør?

Halloween er uhyggeligt nok i forvejen, men nu bliver den populære højtid lige toppet en ekstra gang.

På Refshaleøen inviterer de igen i år til den mest frygtindgydende køretur, som du formentlig finder i København.

Køreturen er ca. en halv time lang og undervejs kan du godt “se frem til” at møde et utal af professionelle skuespillere, special effects og meget, meget mere.

Rammen for dette års drive thru er en hjemsøgt cirkus-landsby, hvor dræberklovne, genopståede cirkusfreaks og andre skrækindgydende monstre hærger de mørke og øde gader på Reffen.

I egen bil og med Horror Drive Thru soundtracket på FM-radioen triller I langsomt forbi Reffens containere, madboder og barer, som desværre altid gemmer på noget endnu værre lige om det næste hjørne. Ulåste døre og nedrullede vinduer tolker de som en klar invitation.

Billetter til Horror Drive Thru på Reffen kan købes lige her.

Prisen er 489 kr. (plus gebyr) i egen bil, eller du kan leje en hos ShareNow.

Hvad: Horror Drive Thru
Hvor: Reffen
Hvornår: Billetter er sat til salg til fra d. 7-8. oktober og igen fra d. 13-16. oktober. Flere sættes løbende til salg
Hvor meget: 489 kr. (plus gebyr) for en bil med op til 5 passagerer. Billetten dækker en alm. personbil med op til 5 passagerer.
Hvordan: Køb billet lige her

Del artikel

Andre læser også