Ren Matador: Nu kan du købe kæmpe Strøget-ejendom på tvangsauktion

Der er noget lilla felt over det, men den er god nok.
Er du en af de hurtige, der gerne vil have adresse på Danmarks mest kendte gadenavn, så har du lige nu en helt unik mulighed.
På Strøget er en historisk ejendom fra 1818 nemlig kommet på tvangsauktion.
Men du skal skynde dig!
Ejendommen, der består af to bygninger med både erhvervs- og boliglejemål kan kun beses, hvis du tilmelder dig fremvisning senest 17. juni.

Det skriver Boliga.
Kalder det for spotpris
De kalder også et eventuelt køb af ejendommen, der rummer i alt ti lejemål, for en mulighed til spotpris.
Bygningen har to detailbutikker i stueetagen – perfekt til dem, der drømmer om at have en butik midt i byen.
“Derudover er der otte boliglejemål, som spænder fra små lejligheder til rummelige boliger. Disse lejligheder varierer i størrelse fra 49 kvadratmeter til hele 275 kvadratmeter og er udstyret med moderne faciliteter som komfur, køleskab, opvaskemaskine og vaskemaskine/tørretumbler, skriver Boliga.