MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Renoveret for 140 millioner: Kendt hotel har fået markant ansigtsløft

Af Mathilde Mågård Hansen
Foto PR
Foto PR

De fleste kender nok Radisson Blu Scandinavia Hotel.

Det gigantiske hotel, som man passerer, hvis man skal fra Amager og ind til resten af byen via Langebro – eller den anden vej.

Men har du nogensinde været indenfor?

Det er nok de færreste, der har været det, men det er der altså god grund til.

Efter halvandet års gennemgribende renovering er Radisson Blu Scandinavia nemlig nu klar til at åbne hoteldørene til omgivelser i global stil kombineret med lokal charme og med nye visioner for fremtiden.

Foto PR

50-års historie

Radisson Blu Scandinavia Copenhagen er mere end en bygning og et vartegn, der afspejler byens ånd.

Efter en gennemgribende renovering, der har stået på i halvandet år, står hotellet nu klar med 544 nyrenoverede værelser og en opgraderet lobby, der blander det bedste fra verden med lokal karakter, skandinavisk design samt en varm og unik atmosfære.

De 544 værelser har allesammen fået nye badeværelser og nye vinduer.

Særligt i lobbyen er der også sket en del, hvis man husker det gamle udseende.

Væk er bl.a. den lange disk til indtjekning, som nu i stedet foregår som self-check in ved skærme, hvor du naturligvis kan få hjælp fra søde ansatte, hvis du har brug for det.

Renoveringen har kostet mellem 140-150 millioner kroner.

Foto PR

Åbner for lokale

På hotellet, som for nyligt kunne fejre flotte 50 år, drømmer man om at skabe nye standarder og om at åbne dørene endnu mere for de lokale.

Københavns højeste hotel med den unikke udsigt ud over det meste af byen er klar til at byde både internationale gæster og lokale indenfor med flere restauranter og en lounge, som både figurativt og i fysisk forstand åbner hotellet op for dets omverden.

”Radisson Blu Scandinavia er mere end Københavns førende forretningshotel. Det er et sted, hvor mennesker og idéer mødes. Vi er et dynamisk knudepunkt, der samler lokale, forretningsrejsende og ferierejsende.

Her handler det ikke kun om at forbinde mennesker. Vi inspirerer dem, vækker nye idéer til live og får ting til at ske,” forklarer Steen Gartmann, hoteldirektør på Radisson Blu Scandinavia Copenhagen.

Med de nye åbne rammer håber man bl.a., at hotellet vil fungere som hub for lokale, der har brug for en rolig stund og en god kop kaffe, og lokale erhvervsdrivende, som har behov for et uformelt mødested.

Del artikel

Andre læser også