Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Kæmpe udvalg af fede mærker: Reshopper åbner første fysiske butik i København

Af Michael Qureshi

Det er en af landets mest kendte apps blandt småbørnsforældre.

Men nu bevæger Reshopper sig fra den digitale verden og ud i det københavnske byliv.

For Reshopper åbner nemlig for første gang en fysisk butik i København.

Stigende dagligvarepriser og eksplosive energipriser har givet massiv forhåndsinteresse fra børnefamilierne forud for åbningen af Reshoppers 1000 m2 store butik i morgen torsdag d. 20. april i Valby.

I butikken sælger Reshopper overskudsvarer fra restpartier, konkursboopkøb, udgåede kollektioner, returvarerforsendelser samt secondhand.

Bliver første fysiske Reshopper-butik i København

Hidtil har Reshopper ramt flere store danske byer med et kæmpe børnetøjsoutlet, men den første permanente fysiske butik på Sjælland kommer altså til at ligge i Valby.

Derudover har man også en permanent fysisk butik i Kolding, og nu er den store succes altså klar til at indtage Hovedstaden.

Interessen er massiv med knap 10.000 der har klikket “interesseret/deltager” på begivenheden på Facebook.

Reshoppers kæmpe store udvalg af produkter til børn består altid af tidligere kollektioner, demovarer, returvarer og restvarer.

Blandt andet kan børnefamilier glæde sig til STORE besparelser på tumlemøbler fra bObles.

Her kan man desuden glæde sig til et stort udvalg fra: Liewood, Wheat, Fabelab, bObles, Angulus, En fant, Bisgaard, Color kids, Bundgaard, Move, Tommy Hilfiger, Papfar, Hummel, Sofie Schnoor, Minymo, Celavi, Joha, MP og mange flere.

Vil gøre en forskel

I løbet af 2023 skal Reshopper besøge flere byer, og på den måde få skabt opmærksomhed omkring det cirkulære budskab og samtidig teste interessen for om Reshopper skal bygge en permanent butik i det lokale område.

“Vi prøver at gøre en lille forskel i det store hele, og synes også selv vi har skabt en ny og spændende forretning, samtidig med at det hjælper børnefamilier med store besparelser i en svær tid,” udtaler CEO Casper Blom.

Han afslører samtidig en stor nyhed i Reshopper-universet. 

Afslører stor nyhed

“Den fysiske butik i Valby giver os helt nye muligheder, og snart lancerer vi en ny service, hvor vi tilbyder at sælge travle børnefamiliers brugte børnetøj- og sko for dem.

Vi ved at rigtig mange børnefamilier ikke har tiden til at sætte til salg i appen, og dem vil vi godt hjælpe med at få deres ting i spil.

Det er er ret nemt, da det fungerer på den måde, at du booker Reshopper bøjler i Valby butikken via appen til de stykker tøj, som du gerne vil sælge, og så kommer man bare ned i butikken med tingene, og så klarer vi resten.

Det vil sige, vi opretter, tager billeder, indtaster tøjets type, stand og mærke osv.

Den service glæder vi os helt vildt til at lancere for alle Valby børnefamilierne senere på året,” forklarer Casper Blom.

Reshopper Valby butikken på over 1000 m2 slår dørene op for de mange børnefamilier torsdag den 20. april kl 10.00 på adressen Gammel Køge Landevej 135.

Reshopper Valby åbner torsdag den 20. april kl 10.00 på adressen Gammel Køge Landevej 135.

  • 250.000 brugere har været aktive i de seneste tolv måneder
  • I 2021 gennemførte brugerne over 1 million handler
  • 95% af de aktive brugere er kvinder i alderen 25-45 år
  • Mere end 25% af de daglige brugere åbner appen fem eller flere gange om dagen
  • 3 mio. aktive annoncer (til sammenligning har DBA +300.000 annoncer i børnekategorien)
  • Investor og serieiværksætter Casper Blom er i dag CEO og medejer af Reshopper
  • Appen Reshopper er stiftet i 2012 af fædrene Jonas Funk Johannessen, Anders Dahl Pape og Nicolai Danmark Johannesen

Del artikel

Andre læser også