Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Spis i dag

Fuldender oplevelsen: Alchemist genåbner med flere nyheder

Af Mathilde Mågård Hansen
Foto PR
Foto PR

En introspektiv live musikoptræden, en surrealistisk lyserød diskooplevelse og spiselige indtryk, der inkluderer myreost, griseblod og rå vandmand.

Det er blot nogle af de nye ting, der er at finde på menuen, når restaurant Alchemist igen åbner dørene i begyndelsen af maj.

Foto PR

Klar til nye gæster – og nye installationer

”Det føles næsten som at åbne en helt ny restaurant”, siger køkkenchef og medejer Rasmus Munk om den forestående premiere i en pressemeddelelse.

Efter at have været udsat for otte måneders nedlukning i restaurantens første to år, er Rasmus Munk mere end ivrig efter igen at have et hus, der summer af personale, kunstnere, visuelle indtryk, lydeffekter og frem for alt; forventningsfulde gæster.

”Da den anden nedlukning ramte, var vi lige færdige med at arbejde med to helt nye installationer i restauranten, begge på forskellige måder knyttet til pandemien. Nu får vi endelig gæster i huset til at opleve dem”, fortsætter han.

Den første installation er centreret omkring en solo-violinistoptræden og er et samarbejde med symfoniorkesteret Copenhagen Phil.

Tre violinister skiftes hver aften til at påtage sig rollen som “Lulu” og opfører ved aftenens start en emigrantvise fra det 19. århundrede i en dramatisk, mørk ramme for hvert ankomne selskab.

”Restauranter, hoteller og scenekunst er nogle af de industrier, der er hårdest ramt af pandemien. Denne melankolske forestilling minder mig om det ”sorte hul”, vi alle faldt ned i i den første periode med nedlukning.

Den manifesterer en længsel efter de ting, vi mistede, men også de positive effekter i form af mere tid til uforstyrret refleksion ”, siger Rasmus Munk.

Foto PR

Tilføjer live musikoptræden til oplevelsen

For Rasmus Munk er det at inkorporere en live musikoptræden en milepæl på vejen til at skabe en virkelig holistisk oplevelse.

”I det 17. århundrede blev musik fusioneret med teater for at skabe en helt ny kunstform: Opera.

Med denne opdatering af Alchemist-universet føler jeg, at vi er kommet et skridt nærmere et af mine hovedmål: At integrere gastronomi og kunst. Mad er en integreret del af menneskets liv og udvikling, og vi skal begynde at sidestille gastronomi med andre kulturelle udtryk som scene- og billedkunst.”

Det andet nye installationsrum står i skarp kontrast til den sorte boks “Lulu”.

Det er helt og aldeles lyserødt med tacky dekorationer i enhver mulig tone af farven.

Hvad der sker i ”The Pink Room”, forbliver i The Pink Room – men Rasmus Munk kan afsløre, at ideen bag det er at lege med kontrasten mellem at overholde autoritative sociale regler og en længsel efter at give slip. Og ja, der er en diskokugle.

”Jeg formoder, at jeg deler denne indre længsel efter at slippe fri og give slip med de fleste mennesker i verden under pandemien.

Selvom jeg forstår, hvorfor begrænsningerne er nødvendige har det været en udfordring for mig, at eksterne krav og myndigheder dikterer og ændrer mit livs arbejde.

The Pink Room var en måde at kanalisere dette på. Selvom det sandsynligvis intimiderer nogle gæster, når de går ind, danser og fniser de fleste faktisk i slutningen – det er meget opløftende at opleve”, siger Rasmus Munk.

Nye retter på menuen

Der vil også blive introduceret en række nye retter i oplevelsen, der stadig tæller 50 “indtryk”.

”Kreativiteten i vores udviklingskøkken har været eksplosiv under den anden nedlukning.

Vi har haft tid til at undersøge tungere emner som sult, overvågning på sociale medier og bloddonation samt eksperimentere med nye teknikker som dyrkning af mycelium-mønstre, at lave ost med myresyre fra myrer og høstning af invasive arter af vandmænd.

Samtidig har vores visual effects-team arbejdet på nogle fantastiske nye 360-graders universer til vores planetarium-kuppel.

Jeg kan ikke vente med at dele det hele med vores gæster ”, slutter Rasmus Munk.

Bange for at misse nyt om Kbh? Meld dig til MigOgKbhs nyhedsbrev. Kommer hver fredag. Vi lover, det er godt.
Altid nyheder på MigOgKbh Facebook. Lækre billeder på vores Instagram

Del artikel

Andre læser også