MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Skjult oase: Blomst åbner for frokost i byens hyggeligste gårdhave

Af Mathilde Mågård Hansen
Foto Kenneth Nguyen
Foto Kenneth Nguyen

Selvom København er en kæmpe by med mange restauranter, caféer og barer, så findes her alligevel stadig et par ’hemmelige’ steder, som ligger lidt skjult.

Blomst på Amagertorv er ét af dem.

Trukket tilbage fra det travle strøg er de nemlig indehavere af meget vel byens hyggeligste gårdhave, hvor du netop nu også kan nyde en lækker frokost.

Foto Mathilde Mågård Hansen

Frokost i charmerende omgivelser

Blomst er for mange kendt for deres populære supper clubs med drinks, champagne og virkelig god stemning.

Her er humøret altid højt.

Vil du i stedet gerne ned i gear og nyde en velfortjent pause fra byens stress og jag – så skal du kigge forbi til frokost.

Frokosten er åben tirsdag-lørdag fra kl. 11.30, og her kan du sætte tænderne i lækre frokostretter tilberedt af dygtige kokke.

Køkkenchef er Bendix Laursen (tidl. Radio og Søllerød Kro), og han har fået forholdsvis frie tøjler.

”Vi vil gerne bruge mange af de danske råvarer – og helst så meget af dem som muligt,” fortæller han.

Med sig har han souschef, Tim Güth Kurell (tidl. Feed Bistro og Kaptajn), og de trækker begge to inspiration og elementer fra deres mangeårige erfaring med sig.

”Menuen er fransk inspireret, men vi bruger også udtryk fra både det asiatiske og nordiske køkken,” forklarer Bendix Laursen.

”Det skal være moderne og interessant, men ellers er her ikke så mange regler udover, at det skal smage godt.”

Og det gør det altså også her hos Blomst, der formentlig også tager prisen for de hyggeligste omgivelser i Indre By.

Stegte havtasker med grillet kål, ærter og blåmuslingersauce med hyldeblomst og estragon. Foto Kenneth Nguyen

På kortet finder du både klassikere som Moules Frites, peberbøf med shiitake, pommes frites og cremet pebersauce, men også lette og friske sommerretter som rørt krabbesalat, salat med stegte kammuslinger og burrata.

Der vil altid være nogle faste signaturretter, men ellers kommer menuen til at skifte løbende i takt med sæsonen skifter.

Hvad: Frokost hos Blomst
Hvor: Amagertorv 6, 1160 København K
Hvornår: Åbent til frokost tirsdag-lørdag fra kl. 11.30-15.30
Hvor meget: Hovedretter fra 125 kr.
Hvordan: Læs mere og book her