Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Spis i dag

Ny restaurant med vildt tilbud: Kom og spis og få næste omgang på huset

Af Mathilde Mågård Hansen
Foto PR
Foto PR

Restaurant Klokken har indtil nu været et kæmpe hit i Aarhus, og nu er turen også kommet til Hovedstaden.

Det bliver en åbning udover det sædvanlige, for spiser du på restauranten i løbet af november eller december 2020, så får du en voucher på det fulde beløb tilsvarende din regning, som du kan spise for i januar og februar 2021.

Menuen byder på en masse danske klassikere som tatar, ”Danmarks Bedste Bøfsandwich” nomineret og stegt flæsk, så det er bare med at få booket bord.

Åbner nyt i en svær tid

Der er ingen tvivl om, at det er en vanskelig tid for restaurationsbranchen.

De skærpede retningslinjer ifbm. Covid-19, herunder forsamlingsforbuddet, de korte åbningstider samt aflysning af de traditionelle julefrokoster gør, at mange restauratører ser ind i nogle stille julemåneder præget af aflysninger og tomme ordrebøger.

Måneder, der ellers er lig med højsæson for de fleste.

Derfor er det også ekstra opsigtsvækkende, når man i tider som disse hører om åbning af nye restauranter.

Det er dog alt andet lige, det der sker i Industriens Hus på Vesterbrogade, hvor den nye, danske restaurant, Klokken København, åbner dørene for første gang i næste uge torsdag den 12. november 2020.

Klokken gi’r næste omgang

Teamet bag Klokken håber at kunne vise den totalrenoverede og flotte restaurant frem til så mange som muligt.

Derfor kommer de nu med et åbningstilbud, der er svært at sige nej til.

De har nemlig besluttet, at alle der booker bord til spisning i den nye restaurant i løbet af november-december 2020 vil modtage et beløb tilsvarende regningen, som senere kan bruges på en middag i løbet af de to første måneder af det nye år.

Foto PR

Klokken rundt

Efter at have serveret dejlig mad for århusianerne i mere end 2 år, hvor restauranten blandt andet er nomineret til ”Danmarks Bedste Bøfsandwich”, åbner Restaurant Klokken nu i København.

Klokkens vision er at forene det klassiske danske køkken med kreative indspark og et hjerteligt og afslappet værtskab.

Menukortet hos Klokken byder på et væld af klassikere, så I kan glæde jer til at sætte tænderne i ikoniske danske retter samtsmørrebrød ad libitum, når Klokken inviterer indenfor til både frokost og aften.

Ønsker du at spise i private omgivelser eller på arbejdspladsen, så tilbyder Klokken også deres højbelagte smørrebrød som take-away.

Foto PR

Bag den nye restaurant Klokken finder du de garvede folk fra DiningSix, som allerede kører KöD, Basso, Keyser Social og Mandalay.

Med Klokken København kan de nu bryste sig af at have 10 restauranter i familien.

Hvad: Klokken åbner i København med vildt tilbud
Hvor: Vesterbrogade 1p, 1620 København V
Hvornår: Spis på Klokken i løbet af november eller december 2020, så får du en voucher på det fulde beløb tilsvarende din regning, som du kan spise for i januar og februar 2021. Åbner d. 12. november 2020
Hvordan: Det eneste, du skal gøre for at gøre brug af åbningstilbuddet er at booke bord dit bord på www.restaurantklokken.dk og skrive Klokken2020 i bookingkommentaren – så gi’r Klokken næste omgang

Bange for at misse nyt om Kbh? Meld dig til MigOgKbhs nyhedsbrev. Kommer hver fredag. Vi lover, det er godt.
Altid nyheder på MigOgKbh Facebook. Lækre billeder på vores Instagram

Del artikel

Andre læser også