MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Åbningsdato og navn afsløret: Sådan bliver Københavns nye hotte italiener

Af Michael Qureshi

I slutningen af sidste år kunne vi fortælle om de store planer med lokalerne på Ny Østergade 24.

Nu er de sidste detaljer afsløret.

Den nye, hypede restaurant i Ny Østergade 24 kommer til at hedde Levi og opkaldes efter den mytiske, italienske grappa-producent Romano Levi.

Der står Levi på de store vinduespartier på den smukke hvide bygning, der knejser på det brusende hjørne mellem Ny Østergade og Store Regnegade.

Levi bliver navnet på den nye restaurant, der åbner i hjertet af indre by omkring marts i år. Man håber meget at slå dørene op 24. marts 2022.

Bag restauranten står et erfarent team af restaurantfolk – Peter Trauboth, Jesper Boelskifte, Erik Gemal Witting og Mikkel Glahn, der har en lang fælles historie i Copenhagen Concepts, der blandt andet står bag Bistro Sommelier og MASH.

Den danske topdesigner Johannes Torpe står bag designet af restauranten og er også en del af partnergruppen.

En hyldest til Grappa

Navnet er en hyldest til den legendariske, italienske grappa-producent Romano Levi, som ifølge Jesper Boelskifte indkapsler alt, hvad de vil med den nye restaurant.

“Grappa er punktummet på det gode måltid i Italien – det er nærmest en religion.

Og der er én producent, der gennem de sidste 50 år har skilt sig markant ud fra resten – Romano Levi. Han har status som den bedste nogensinde, og hans historie og tilgang er dybt inspirerende,” siger Jesper Boelskifte, der har haft navnet summende i hoved gennem de sidste 30 år.

Han var selv i lære som sommelier i Italien som ung mand, og det har altid været en drøm at skabe et sted, der emmer af kærligheden til italiensk mad og ikke mindst vin.

“Det skal være en helhedsoplevelse, hvor der er liv i baren og uformel stemning – ligesom i Italien. Nu har vi den rigtige beliggenhed, det rigtige team og en fælles drøm om at skabe noget helt nyt i København,” siger Jesper Boelskifte.

Stræber efter det samme som Levi

Jesper Boelskifte hørte for første gang om Romano Levi, da han var 16 år gammel.

En god kammerats far gik meget op i mad og vin og introducerede de unge drenge for den kunstneriske grappamester.

Udover at lave støvlelandets fineste grappa, var Romano Levi særlig kendt for at håndtegne etikkerne på samtlige flasker. Alle flasker var unika, og i dag er de kostbare samlerobjekter.

“Romano Levi formåede at skabe sig helt eget univers, hvor både produktet og indpakningen var fuldstændig unikt. Det er det, vi selv stræber efter med Levi.

Vi vil lave noget helt rent og personligt– en restaurant og et køkken, der ikke gemmer sig bag noget,” siger Jesper Boelskifte, der sammen med Peter Trauboth også vil beværte gæsterne – netop for at sætte deres signatur på servicen.

Der løber vilde kvinder over engen i Ny Østergade

Romano Levi døde i 2008, så der kommer ikke flere håndtegninger fra mesteren selv, der var særligt kendt for at tegne sine ”vilde kvinder”.

I stedet har folkene bag Levi alliereret sig med en danske kunstner, der skal bidrage til det kunstneriske univers med inspiration fra Romano Levis stil og udtryk.

“Han var særlig kendt for sine vilde kvinder, der løb over engene og vinmarkerne. Vi vil skabe et univers i hans ånd og kommer til at hylde hans geni og leve efter nogle af de samme dyder om renhed, håndværk og grundighed,” siger Jesper Boelskifte.

Levi forventes at åbne til marts i Ny Østergade 24, og man kan følge med på Instagram her

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien