Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Spis i dag

Frokostfavorit er åbnet i nye omgivelser: Restaurant Møntergade har fået masser af plads

Af Mathilde Mågård Hansen
Foto Mathilde Mågård Hansen
Foto Mathilde Mågård Hansen

Ikke længe efter de gamle smørrebrødskonger og -dronninger fra Palægade overtog det gamle røde hus på Møntergade kom også udmeldingen om, at de ville overtage Restaurationens gamle lokaler på den anden side af gaden.

Efter en større renovering med respekt for de gamle, smukke finurligheder i lokalerne er de nu klar til at byde gæsterne indenfor.

MigogKbh fik lov til at kigge forbi og skyde et par billeder af den flotte, nyrenoverede restaurant og høre lidt mere om de nye gemakker en uge efter deres første åbningsdag.

Foto Mathilde Mågård Hansen

Flyvende start

Det “nye” Møntergade åbnede for gæster første gang mandag i efterårsferien, og det blev en travl uge.

“Vi havde rigtig mange gæster til frokost i sidste uge,” fortæller Rasmus Amdi.

“Det var selvfølgelig efterårsferie, og folk havde god tid til at spise frokost, så det var en travl første uge.”

Foto Mathilde Mågård Hansen

Den gamle vinkælder er fyldt godt op, og holdet på Møntergade er klar til en anderledes, men travl, julefrokostsæson.

“Alle de store selskaber har aflyst – ligesom vi forventede.

Kalenderen er til gengæld blevet fyldt godt op med en masse mindre selskaber, så der er mere eller mindre fuldt booket alle fredage og lørdage,” forklarer Rasmus Amdi, mens han viser rundt på den nye og væsentligt større restaurant i modsætning til det gamle røde hus på den anden side af gaden.

Det bliver dog ikke et endeligt farvel til det røde hus. Lokalerne beholder de nemlig til private dining og særlige arrangementer.

Læs også Julefrokost i København: Vores bud på gode julefrokoster i byen

Foto Mathilde Mågård Hansen
Det gamle røde hus spejler sig stadig flot på den anden side af gaden Foto Mathilde Mågård Hansen

Restaurantåbning(er) under Corona

Mens flere andre har drejet nøglen om under Corona, så har holdet her gjort det modsatte – og med stor succes.

“Vores fordel er måske, at vi har stået midt i det hele tiden.

Vi har kendt vilkårerne og har hele tiden kunne tilpasse os. Og så er vi jo ikke stedet, der tiltrækker specielt mange turister eller kæmpe store selskaber,” fortæller Rasmus Amdi.

Og noget tyder på, at Team Møntergade har ramt det, som vi alle gik og savnede.

Blot en time efter de annoncerede årets program for Mortensaften, blev alle 40 pladser nemlig revet væk.

Foto Mathilde Mågård Hansen
Restaurant Møntergade Foto Rasmus Kramer Schou

Der er kamp om tronen på den københavnske frokostscene, men en meget mere flyvende start kunne Restaurant Møntergade nok ikke have bedt om.

Menukortet er naturligvis flyttet med over på den anden side af gaden, og MigogKbh er ikke i tvivl, om hvor årets julefrokost skal indtages.

Hvad: Restaurant Møntergade
Hvor: Møntergade 19, 1116 København K
Hvornår: Frokost alle dage fra kl. 11.30-17. Aften onsdag-søndag kl. 18-22.
Hvordan: Se hele menuen og book bord lige her

Bange for at misse nyt om Kbh? Meld dig til MigOgKbhs nyhedsbrev. Kommer hver fredag. Vi lover, det er godt.
Altid nyheder på MigOgKbh Facebook. Lækre billeder på vores Instagram

Del artikel

Andre læser også