Smørrebrød i topklasse: Restaurant Møntergade har fået en flyvende start

Hele holdet fra Restaurant Palægade har åbnet ny restaurant, og der er så meget tryk på efter åbningen, at man nu allerede er i gang med at udvide med endnu et sted
Fra asken til ilden.
Det var en kulsort dag for Restaurant Palægade, da et par linolieindsvøbte vaskeklude selvantændte og tog en af byens allerbedste restauranter med sig i flammerne.
Men intet er så skidt, at det ikke er godt for noget.
Læs også: Guide: Her får du det bedste smørrebrød i København
Alle ville hjælpe
Lynhurtigt strømmede det da også ind med pengemænd, der var vilde i varmen for at få holdet på fode igen. Og nu er de allerede tilbage, dog under nye himmelstrøg.
“Uden på nogen måde at lyde helt tosset, så fik vi over 10 tilbud med investorer, der gerne ville hjælpe os i gang igen i en fart,” fortæller medejer Simon Olesen.
Læs også: Ugens tip: Fantastisk smørrebrødsoase ligger godt klemt på Østerbro

Fylder Rødes sko
“Vi endte med at vælge de lokaler, som vi næsten kun kunne vælge,” fortæller han og viser rundt i noget, der kunne minde om Kbhs kulinariske hellige haller – nemlig det smukke gamle røde bindingsværkshus på hjørnet af Møntergade og Gammel Mønt.
Her regerede ‘Røde Claus’ i en menneskealder bag det store Molteni-komfur, inden han flyttede ned på Salon i Bredgade. Så nu regerer Karina Pedersen, Betina Madsen og Morten Buhl Jørgensen hernede.
Læs også: Ny måde at gå på restaurant: København får 12 nye drivhus-restauranter

Smørrefod i hose
“Vi passer perfekt til huset her. Huset passer perfekt til os. Det kunne ikke være skrevet bedre.
Nogle af stamkunderne fra Røde Claus har da også budt OS velkommen, selvom det er os, der har åbnet restaurant. Men de har ret, og jeg kan godt lide tanken om, at vi får lov til at lave mad i de her historiske lokaler.”
“Røde er også glad for løsningen, men han vil ikke herned og spise, det vil være for mærkeligt, siger han.
Han støtter os til gengæld helt vildt. Vi var nede og låne kunst af ham i går, som vi helt i stedets ånd kan pynte væggene med, for det forstår vi os altså ikke på som han gør.”
“Da vi fandt ud af, vi havde gået med over 200.000 kr. fra Bredgade og herop, havde vi sgu nok båret det med begge hænder.”
Læs også: Anbefaling: Københavns hemmelige smørrebrødsperle ligger i et palæ

Hele familien samlet
Det er hele det gamle hold fra nedbrændte Palægade, (som Formel B holdet bygger op og genåbner igen) som er rykket ind på Restaurant Møntergade.
Hold er måske så meget sagt, det er mere en familie, der er rykket ind på det røde hjørne.
Tut, Nalle, Byllemus, Bambi og alle de andre kælenavne fylder nu huset med energi igen.
“Min skridttæller viste mig, at jeg gik 76 etager i går,” fortæller medejer Rasmus Amdi Larsen.
“Ja, der er altså bare noget med den her kælder. Den rocker og gynger på en helt speciel måde.”
Læs også: Lækkerier på Vesterbro: Kokkelandsholdets anfører åbner ny restaurant

Fyldt fra start
På trods af Corona er Restaurant Møntergade kommet flyvende fra start.
Der er fuldkommen booket de næste 14 dage frem, og mens MigOgKbh står og nyder solen og en sildemad udenfor, bliver 4 forskellige par sendt videre med beskeden om ‘desværre, vi har ikke plads i dag’.
Simon Olesen fortæller også at de har måttet takke nej til 25 borde bare i dag, men der er en løsning på vej. De har nemlig en anden restaurant et stenkast derfra på trapperne, så de sultne gæster snart kan få plads.
Læs også: Så er der madro: Smørrebrødsrestaurant indfører børnefri restaurant

Royal forsamling i de hellige haller
Der bliver nærmest holdt hof her i den bragende junisol.
Én af dem der nåede at booke bord er en anden smørrebrødskonge, nemlig Adam Aamann, der sætter sig godt til rette for at byde sine nye kollegaer velkommen.
Han kunne som alle de andre gæster lade sig friste af et kort, der vækker genkendelsens glæde og med lutter stjerneretter i fin forsamling.
Læs også: Kortfilm om mennesketomt København: Vild video går viralt

Hvad: Restaurant Møntergade
Hvor: Gammel Mønt 41
Hvornår: Åbnede mandag 8. juni. Åbent hver dag 11.30-17.00
Hvordan: Læs mere lige her
Altid nyheder på MigOgKbh Facebook. Lækre billeder på vores Instagram
Nyt stort Drive-in koncept starter i København
Copenhagen Drive-In samler en række store danske navne til koncerter, comedy, revy og events på Refshaleøen. Oplev alt fra Ruben Søltoft, Dodo & The Dodos, Queen Machine, Onkel Reje, Revy-stjerner og meget mere. Læs mere her
