MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Uden sammenligning: Restaurant viser det bedste af japansk fusionskøkken

Af Mathilde Mågård Hansen
Foto PR
Foto PR

For mange er det japanske køkken lig med sushi.

Men vidste du, at det også kan være meget mere end det?

Det kan du få lov til at opleve på Restaurant UMA på Nørre Farimagsgade, som kombinerer smage fra Østen med nordisk æstetik.

Resultatet smager drønlækkert, så er du klar på at prøve noget nyt – så er det altså et besøg værd.

Foto Mathilde Mågård Hansen

Smag en masse forskelligt

Noget af det bedste ved det asiatiske køkken (hvis du spørger os) er deres tilgang til delevenlige retter.

Du skal nemlig have mulighed for at smage en masse forskelligt.

Hos UMA får du dog din egen tallerken, men portionerne er små, og der kommer en masse af dem.

På UMA kan du nemlig selv vælge, om din menu skal bestå af tre, seks eller otte retter for den fulde oplevelse.

Undervejs får du både serveret sprøde snacks, smagfulde pastaretter og det møreste kød.

Foto PR

Køkkenchef David sammensætter selv de forskellige menuer, og uanset hvor mange retter du vælger, kan du være sikker på at komme godt omkring.

Tre retter koster 349 kr., seks koster 439 kr. og otte koster 499 kr.

Kommer du til at savne sushien alt for meget, så kan du glæde dig over, at UMA laver sushi som takeaway, så du kan nyde det derhjemme.

Foto Mathilde Mågård Hansen

Vin for den fuldendte oplevelse

Maden her på Nørre Farimagsgade er noget, der er svært at sammenligne med nogle andre steder, og skal du have den fuldendte oplevelse, skal du bestille restaurantens vinmenu til.

Her serveres flere gode vine og samtidig til en overskuelig pris.

En vinmenu til en 6-retters menu står 280 kr., og en vinmenu til de otte retter koster 360 kr.

Både mad og drikke serveres i afslappede og uformelle omgivelser, og uanset om du kommer en tirsdag eller fredag aften, kan du være sikker på behagelig og nærværende service fra det søde personale.

Restaurant UMA holder åbent til aften fra mandag-lørdag.

Læs mere og book bord på deres hjemmeside her.

Hvad: Restaurant UMA
Hvor: Nørre Farimagsgade 13, 1364 København K
Hvornår: Åbent til aften fra mandag-lørdag

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien