Kaffedepartementet

Kaffedepartementet

Du kan få god kaffe, eller du kan vælge at lægge vejen forbi Kaffedepartementet.

Det lille risteri med tilhørende café ført an af vennerne Simon og Said har siden 2016 brygget kvalitet i koppen, så de færreste kan følge med.

Nyd dit koffeinfix med en hjemmebagt bolle med ost, en skål skyr eller blødt bagværk til den søde tand. Indretningen i den ellers anonymt udseende industribygning emmer af stil og cool-faktor med højborde i træ, metalskamler, bløde lænestole og små sofaborde i beton – alt sammen holdt i grå, skandinaviske toner og med et par grønne planter hist og her til at bryde køligheden.

Har du for alvor fået vakt den indre hjemmebarista, kan du købe nørdet (og uimodståeligt) udstyr og bønner med hjem.

Rentemestervej 64,
2400 København NV

Kontakt
Placering