
L'Enoteca di Mr. Brunello, Rysensteensgade, København, Danmark
lenoteca.dk
L’Enoteca di Mr. Brunello
Enoteca betyder ”vinbutik” på italiensk, og det føles da også næsten mere som at spise midt i en drueglad flaskeforretning end i en egentlig restaurant, når du lægger vejen forbi denne restaurant tæt ved Tivoli og Glyptoteket.
Alle spisesalens vægge er klædt i hyldemeter efter hyldemeter af gode, italienske vine (i særdeleshed Brunello – surprise!), og du kan selvfølgelig købe dem med hjem til fair priser.
Menuen byder på et dusin skønne retter med priser, der ligger solidt i mellemklasselejet.
Trods at have modtaget et hav af priser og udmærkelser gennem årene, er L’Enoteca di Mr. Brunello alligevel en af Københavns bedst bevarede støvlelandshemmeligheder.
Rysensteensgade 16,
1564 København V