Mad & Kaffe
Mad & Kaffe er en smuk oase hvor solens stråler finder vej fra tidlig morgen til sen eftermiddag.
Menuen er den samme og velkendte alle steder. Kendetegnet ved den gode smag og de gode råvarer – gerne økologiske. Prøv eksempelvis deres ikoniske morgenmad, hvor du selv kan sammensætte dit eget personlige morgenbræt. Eller kig forbi til en lækker frokost, hvor menuen byder på alt fra tatarmader til burgere med fritter.

Alt i caféen er indrettet af folkene bag, og her tages ikke udgangspunkt i ‘indretningsmoden’. I stedet afspejler indretningen smukt områdets ånd og deres personlige smag. Mad & Kaffe Vesterbro er uformel og hyggelig. Billederne som hænger på væggene er hentet i lokalområdet.

Mad & Kaffe gør sig umage med at lave og servere retter af høj kvalitet til fornuftige priser, så både studerende, store familier og alt derimellem kan nyde et dejligt måltid i vores omgivelser. Alt på menuen laves fra bunden med årstidens friske råvarer.

