
Gråbrødretorv 11, 1154 København, København K, Danmark
Peder Oxe
Træd ind i fortiden i denne smukt dekorerede restaurant. Der er dækket op med hvide duge og majestætisk tapet pryder væggene, men atmosfæren er hyggelig og afslappet med ild i pejsen og hjemmebrygget julebrændevin.
Peder Oxe ligger i hjertet af København på det smukke Gråbrødretorv. Et kæmpe juletræ med 3000 lys pryder torvet fra midten af november.
Julemenuen byder på en klassisk julefrokost med blandt andet Peder Oxes julesild, gravad laks, smørstegt fiskefilet med hjemmelavet remoulade, ribbensteg med sprød svær og risalamande med lun kirsebærsauce.
Du kan også vælge en 3-retters julemenu med laks, klassisk juleand med æbler og svesker, som er langtidsstegt i ovnen og risalamande med lun kirsebærsauce. Til de heldige er der en mandelgave.
Peder Oxes julefrokost kommer i 3 serveringer og serveres på fade på bordene. I fordeler selv maden mellem jer, så alle har mulighed for at vælge deres favoritter.
JULEFROKOST
1. SERVERING
Peder Oxes julesild med rødløg, dild og kapers. Marinerede sild med æggesalat og smilende æg.
Gravad laks med hovmestersauce. Smørstegt fiskefilet med hjemmelavet remoulade og citron.
2. SERVERING
Ribbensteg med sprød svær og rødkål. Peder Oxes julemedister med rødbeder og sennep. And med frisk grønkålssalat med appelsiner og mandler.
3. SERVERING
Traditionel risalamande serveret med lun kirsebærsauce
Til julefrokosten følger der økologisk rugbrød og økologisk landbrød samt smør.
Pris per person 495 kr. I har bordet i 2,5 time
JULEFROKOSTDRIKKEPAKKE (minimum 8 personer): 2,5 timer med frit forbrug af husets øl, vin og vand samt 1 flaske brændevin per 8 personer.
Pris per person 400 kr.
3-RETTERS JULEMENU
Serveres fra kl. 17.00
KOLDRØGET LAKS
Vi serverer laksen med med peberrodsfløde, glaskål, æble og ristede hasselnødder.
STEGT LANDAND
Den klassiske juleand. Vi fylder anden med æbler og svesker og langtidssteger den i ovnen. Serveres med kraftig andesky, rødkål, kartoffelfondant stegt i andefedt og et bagt pigeonæble med ribsgelé.
RISALAMANDE
Julens dejlige klassiker serveret med masser af ristede, hakkede mandler og varm kirsebærsauce. Og måske en lille mandelgave…
Pris 485 kr.
Vinmenu 485 kr. Tre udvalgte glas vin samt vand m/u brus