MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

IMG_20210611_131347_283
Adresse
Magstræde 12, 1204 København, Danmark
Telefon
42 36 80 14
Website
spisehusetkbh.dk

Spisehuset

Kom forbi Spisehuset på 1. sal
Spisehuset byder velkommen til en hjemlig og festlig restaurant som emmer af varmt værtskab og forrygende madoplevelser. Spisehuset er klar med godt humør og en indbydende og bæredygtig menu samt masser af perlende drikkevarer.
Restauranten ligger på første sal i Husets helt særlige, historiske bygning med synlige bjælker og har en hyggelig gård med planter, udendørs bar, musik og varmelamper til kølige aftener. Der er indgang både fra Magstræde og Rådhusstræde.

Økologiske råvarer
Spisehusets grøntsager er økologiske og kommer fra Stensbølgård i Hornsherred. Spisehuset får tomater, chili og auberginer fra Toftegaard, svampe fra Funga farm, skud og urter fra Nabo Farm, stracciatella- burrata- og ricottaost fra La Treccia, kød fra Grambogaard, ørred fra Bisserup Fisk og meget andet fra flere små, kvalitetsbevidste fødevareproducenter på primært Sjælland.
Spisehuset har valgt mindre, lokale, bæredygtige, fortrinsvis økologiske leverandører, som vi har gode relationer til, fordi det gør os i godt humør.
Særligt udvalgte drikkevarer
Spisehuset serverer let drikbare vine fra tønde til gode priser og har et supplerende kort med fine flaskevine, til dem som har lyst og råd.
I Spisehuset elsker vi bobler og har flere af slagsen, lige fra fizzante på fad, over cremant til de gode champagner på flaske. Sherry til mad er en af vores passioner, så kom an, hvis I vil prøve noget helt unikt. Og så er der vores lille drinkskort med de gode klassikere.

Bæredygtige priser
Spisehusets priser er oven i købet bæredygtige for folk med små lommer. Det gælder både maden, vinen og øllet. Du kan få 2 retter og 1 glas vin for under 250 kroner.
Gratis vin eller øl med Huset billetFællesspisning hver onsdag aften
Spisehuset inviterer til fællesspisning hver onsdag aften for høje, lave, tykke og tynde. Alle farver, nationaliteter, køn og aldersgrupper er hjertelig velkomne som altid, for vi elsker forskellighed, og når vi krydsbestøver hinanden.
Menuen består af en appetitvækker og en hovedret af sæsonens råvarer, i høj kvalitet fra de bedste fødevareproducenter til 85 kroner. Prisen er inkl. en aperitif
Åbningstider:
Onsdag – Lørdag kl. 16:30 – 22:00