Undici, Wilders Plads, København, Danmark
Undici
I sommeren 2018 fik københavnerne et nyt ord i livsnyderordbogen: ”Aperolterrasse”. Bag sprogblomsten stod den nye Restaurant Undici på Christianshavn – en klar højdespringer på listen over Københavns bedste italienske restauranter.
Med terrasser ud til hele to kanaler: Wilders og Christianshavns, hersker der en næsten maritim stemning i den gule bygning, der om aftenen blusser op af kærlighed, varme og lys fra loftets mange glødepærer.
Indretningen er rustik på den toscanske og lidt landlige måde med rå træborde og afskallede vægge. Her spiller maden hovedrollen, og den er på en gang simpel, velsmagende og uimodståelig.