ANNONCE
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Kæmpe nyhed: Robbie Williams giver koncert i København

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Foto: PR
Foto: PR

Robbie Williams har netop annonceret nye europæiske datoer for turnéen “XXV”, hvor han markerer sine 25 år som solist.

Turnéen tager den engelske superstjerne forbi Danmark, hvor han både giver koncert her i hovedstaden samt i Herning.

27. februar kan Robbie Williams opleves i Royal Arena på Amager, og dagen før – altså 26. februar – spiller han i Jyske Bank Boxen.

Billetsalget starter fredag 30. september kl. 10.00 via ticketmaster.dk og livenation.dk.

Har slået vild rekord

For kort tid siden sikrede Robbie Williams sig sit 14. UK-nummer 1-album med ‘XXV’, som toppede hitlisten i den første uge efter udgivelsen.

Med denne imponerende præstation har musikikonet slået rekorden for den solist, der har flest britiske nummer 1-album.

Han er nu på niveau med Elvis Presleys hitlisterekord.

Robbie Williams brød i begyndelsen af 1990’erne igennem med gruppen Take That, og i 1996 udgav han sit første soloalbum.

Når Robbie Williams gæster Royal Arena i København, ligger billetpriserne mellem 645 kroner og 1.145 kroner.

Hvad: Robbie Williams
Hvor: Royal Arena, Hannemanns Allé 18-20, København S
Hvornår: 27. februar 2023

Del artikel