Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

You won’t be dancing on your own: Robyn afsløret som hovednavn på Roskilde

Af Kaspar Mørk Arianto
Foto: Robyn - Pr
Foto: Robyn - Pr

Den stilsikre svensker, der som teenager var i gennem hit- og PR-vridemaskinen og senere genopstod som selvstændig klubbasker med kant og karisma, spiller på Orange Scene til Roskilde Festival 2019.

Vi forudser, at der bliver kamp om pladserne i pitten, når Robyn indtager scenen under den ikoniske teltdug i juli 2019.

Her kommer hun uden tvivl til at forkæle basarmene og dansebenene med nyklassikere som ”Dancing on My Own”, ”Hang With Me” og den nye favorit ”Missing U”, der har kørt i fast rotation her på redaktionen på det seneste.

Om den store booking siger festivalens programchef Anders Wahén siger blandt andet:

”Robyn er på alle måder det helt ideelle hovednavn for os. Hun kan sætte gang i festen på Orange Scene med et fabelagtigt band, et visuelt helstøbt show og en sætliste pakket med hits.

Hun er kort sagt klar til at gøre sin nat på Roskilde Festival til endnu én af dem, man sent glemmer.”

Spiller lørdag d. 5. juli 2019

Robyn har to gange tidligere gæstet Dyrskuepladsen i Roskilde – senest i 2010. Denne gang giver hun den gas lørdag den 5. juli, hvilket er gylden viden, hvis du satser på at opleve supersvenskeren med en endagsbillet i hånden.

Roskilde Festival løber af stablen fra den 3. til den 6. juli 2019, og billetsalget er allerede sparket i gang. Foruden Robyn, har festivalen allerede afsløret plakatnavne som den amerikanske rapper Travis Scott, de britiske rocklegender fra The Cure og danske Scarlet Pleasure.

Hvad: Robyn giver koncert
Hvor: Roskilde Festival
Hvornår: Lørdag den 5. juli
Hvordan: Festival billetter fra 1.500-2.100 kr. via www.roskilde-festival.dk

 

Del artikel

Andre læser også