MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Ugens tip: Romantisk sejltur i Frederiksberg Have er en af byens gemte perler

Af Mathilde Mågård Hansen
Foto Mathilde Mågård Hansen
Foto Mathilde Mågård Hansen

Man skulle ikke tro det, men denne uge er det både officielt efterår og godt vejr.

Hvis man skal tro vejrguderne (og DMI) i hvert fald.

Det skal naturligvis udnyttes på bedste vis, og vi har derfor fundet en oplevelse, som faktisk har eksisteret i København siden 1883, men som de færreste nok kender til.

Foto Mathilde Mågård Hansen

Ikke alle ved det

De fleste kender formentlig Frederiksberg Have.

Haven er skøn til både picnic, en hyggelig gåtur eller måske boldspil med ungerne.

Men vidste du, at du også kan komme på en lille, intim sejltur?

Ja, den er god nok, og det har du faktisk kunne siden 1883, hvor bådudlejningen åbnede første gang.

Foto Mathilde Mågård Hansen

Faktisk drives den stadig af samme familie, som åbnede bådudlejningen i første omgang, så man må sige, at den er gået i arv.

I dag holder bådudlejningen åbent i perioden fra maj til september, så du kan lige nå at komme med.

Netop fordi vejret lover godt i denne uge, sejler de også ekstraordinært i ugens løb fra kl. 10-17.

Resten af september sejles der kun i weekenden fra kl. 12-18.

Foto Mathilde Mågård Hansen

Hør sjove historier

Sejlturen i Frederiksberg Have foregår i gamle træbåde med årer, men bare rolig – du skal ikke selv ro.

Der er nemlig ‘chauffør’ på, som sejler jer sikkert rundt på kanalerne i Frederiksberg Have og under de fine broer, som de gående krydser.

I en båd kan der være 12-13 voksne i en båd, så medmindre I kommer en stor gruppe samlet, får I formentlig lov til at dele fornøjelsen med nye venner.

Foto Mathilde Mågård Hansen

Turen tager cirka 20-25 minutter, og undervejs kan I stille (næsten) alle de spørgsmål om haven, som du overhovedet kan komme i tanke om.

De erfarne skippere kender nemlig Frederiksberg Have bedre end de fleste.

Vidste du for eksempel, at Det Kinesiske Lysthus er opført i 1801 efter ønske fra Kong Frederik IV?

Eller at det kunstige vandfald i gamle dage med drevet ved hjælp af hestekræft, når Kongen kom sejlende forbi.

En sejltur koster 55 kr. for voksne og 25 kr. for børn.

Bådene sejler kontinuerligt indtil en halv time før lukketid, så det er ikke nødvendigt at booke tid – I møder bare op.

Bådfarten forbeholder sig ret til at lukke før tid eller være helt lukket i tilfælde af dårligt vejr eller ved meget få gæster.

Hvad: Bådudlejning
Hvor: Frederiksberg Have
Hvornår: Åbent fra kl. 10-17 mandag-fredag i hele uge 36 forudsat vejret er godt. Herefter lørdag og søndag fra kl. 12-18 i september

Del artikel

Andre læser også