Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Spis i dag

Rosé Rosé åbner: Kendt adresse får ny bistro med rosé i lange baner

Af Rasmus Kramer Schou
Arkivfoto
Arkivfoto

Indian Summer er over os.

Så selvom kalenderen skriver september, så er der altid en skinnende undskyldning for at sippe rosé i solen.

Især fra tirsdag 22. september, hvor den helt nye restaurant Rosé Rosé åbner på en den kendte Strandvejsadresse i Hellerup nr. 203.

Èt like på MigOgKbh’s Facebook og du er altid opdateret om Kbh.

Pink procenter og klassisk kort

Når man ligefrem opkalder restauranten efter tidens hotteste lille lyserøde, så kræver det ikke Mensa-adgang for at regne ud, at herinde skænkes der gladeligt pink procenter i glasset.

Maden er én lang hitparade med klassisk smørrebrød til frokost, men menukortet skyder også med skarpt efter alle frankofiles yndlingsretter med moules marinieres, steak frites, tatar samt herre og dameudgaven af croques.

Aftenkortet udvider mulighederne med blandt andet jomfruhummer, mørbrad, bearnaise og peber boeuf og man kan altid tilkøbe sort trøffel til sin ret, hvis humøret skulle være til det.

Læs også: Guide: 10 gode chokoladebutikker i København

Rosé Rosé på Strandvejen Foto: Sasha Scherg

Store kanoner rykker ind

Her lå før Hellerup Klub Brasserie, men nu er et nyt hold rykket ind – og de har erfaring i læssevis med til de historiske lokaler.

Peter Crone er uddannet kok og har drevet og forpagtet Klampenborg Galopbane, Kokkedal Slot samt Hygge i København K.

Lars Broberg, tidligere ejer af Tapasbaren og direktør i Hallernes Smørrebrød og Bo Bjerrum Hansen der ejer fire restauranter i Nyhavn og er medejer af Bistro Boheme.

Læs også: Citronmåne og træstammer som drinks: Københavnsk bar laver vilde kage-cocktails

Rosé Rosé på Strandvejen Foto: Sasha Scherg
Rosé Rosé på Strandvejen Foto: Sasha Scherg

Klassisk bistro

“Når der opstår en mulighed for at rykke ind på en så attraktiv lokation som denne, sammen med en ressourcestærk ejerkreds og nogle absolutte topfolk fra den københavnske restaurantscene, så skal man slå til. Så det gør vi nu,” forklarer Peter Crone.

“Med gedigen klassisk bistromad, smørrebrød, et omfattende udvalg af drikkevarer og den type feel-good værtskab, der skaber stamsteder. Et sted hvor man lægger frokostmøderne og får lyst til at komme med vennerne og familien om aftenen.”

Til at styre smørrebrødet sikker i land under frokosten – og de klassiske franske bistrosmage lige i kuli-skabet, har de hevet køkkenchef Peter Stub (Restaurant Kanalen) ind i køkkenet.

Til at patruljere gulvet har de ansat restaurantchef Martin Knak (Den Lille Fede mfl.)

Læs også: Ny vinbar i Indre by: Tap din egen vin direkte fra hanen

Hvad: Rosé Rosé Bistro
Hvor: Strandvejen 203, Hellerup
Hvornår: Åbner tirsdag 22. september
Hvordan: Læs mere lige her

Bange for at misse nyt om Kbh? Meld dig til MigOgKbhs nyhedsbrev. Kommer hver fredag. Vi lover, det er godt.
Altid nyheder på MigOgKbh Facebook. Lækre billeder på vores Instagram

Del artikel

Andre læser også