ANNONCE
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Roskilde Festival satser på at gennemføre i 2021

Af Mathilde Mågård Hansen
Foto: PR-foto, Flemming Bo Jensen
Foto: PR-foto, Flemming Bo Jensen

I en tid før nogen så meget som tænkte på forsamlingsforbud, fandt 130.000 mennesker sammen i Roskilde til otte dages fejring af fællesskabet gennem udfordrende samtidskunst, aktivisme og gastronomi.

Imens samlede musikalske hovednavne som Cardi B, Robyn, Travis Scott og Bob Dylan generationer foran Orange Scene.

Roskilde Festival blev af gode grunde aflyst i 2020, men nu planlægger de at gennemføre festivalen til næste år.

Roskilde Festival

Overskud på trods af aflysning

På trods af at Roskilde Festival blev aflyst i år, så kan de stadig præsentere et overskud på 18,2 millioner efter festivallen i 2019.

Et beløb, som ubeskåret er gået til almennyttige og kulturelle initiativer, der på hver deres vis arbejder for at give unge en stemme.

Som en særlig markering af, at festival nummer 50 skulle have fundet sted i 2020, er langt hovedparten af overskuddet fordelt gennem den største ansøgningsrunde hidtil, Open Call: Unge stemmer.

Blandt de organisationer og initiativer, der har modtaget donationer, er mangfoldige fællesskaber som LGBT+ Ungdom, klimaforkæmpere som Danmarks Grønne Tænketank CONCITO og kunstneriske vækstfabrikker som Rapolitics og The Association for Youth and Culture in Greenland.

Det blev også et helt fornuftigt år for de flere end 200 foreninger, organisationer og virksomheder, der udfører handels- og serviceopgaver på festivalen.

Tilsammen har de opnået et overskud på 31,5 millioner kroner.

Læs også Det vildeste gys: Tivolis nye Horror-kirkegård bliver dit værste mareridt

Planlægger at gennemføre i 2021

På trods af en usikker tid så arbejder festivalen stadig mod at kunne gennemføre i 2021.

”Nu samler vi alle kræfter om, hvordan vi kan gennemføre Roskilde Festival i 2021.

Det handler blandt andet om, hvordan vi med vores erfaring kan bidrage til, at vi igen kan mødes på en sikker måde om de store begivenheder, der også binder os sammen som samfund,” skriver de en pressemeddelelse.

Foto: PR

Roskilde Festival er non-profit, og det fulde overskud går efter endt festival direkte til velgørende formål.

Siden begyndelsen i 70’erne har Roskilde Festival genereret over 410 millioner kroner til udlodning.

Bange for at misse nyt om Kbh? Meld dig til MigOgKbhs nyhedsbrev. Kommer hver fredag. Vi lover, det er godt.
Altid nyheder på MigOgKbh Facebook. Lækre billeder på vores Instagram

Del artikel

Andre læser også