Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Sætter ekstra billetter til salg: Roskilde Festival smider popdronning og stjernerapper på plakaten

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Foto: PR
Foto: PR

Efter to corona-aflysninger er der nu endelig udsigt til, at Roskilde Festival nummer 50 kan afvikles.

Der er således fuld gang i planlægningen af festivalen, som skal finde sted i sommeren 2022, og nu er en række internationale navne tilføjet plakaten.

Har man billet til Roskilde Festival 2022 kan man se frem til at opleve både Dua Lipa og Tyler The Creator samt HAIM, St. Vincent, Jada og flere andre aktuelle kunstnere.

Festivalen har i dag tilføjet 23 nye bands og solister til programmet.

Fokus på festivalens unge deltagere

Samtidig med offentliggørelsen af de 23 musiknavne melder Roskilde Festival ud, at der sættes 5.000 ekstra billetter til salg til den næsten udsolgte festival.

Der er tale om billetter, som er blevet refunderet efter aflysningen i sommeren 2021.

De 5.000 kan dog ikke erhverves af hvem som helst – de er nemlig kun til unge under 25 år.

Roskilde Festival lancerer den nye billettype “Under 25” for at sætte særligt fokus på festivalens unge deltagere.

“Vi er vildt taknemmelige over, at næsten alle billetkøbere har holdt fast i deres billetter gennem to hårde aflysninger. Men to årgange af festivaldebutanter er samtidig blevet snydt for muligheden for komme af sted på festival med vennerne. Med ‘Under 25’-billetterne vil vi give plads til, at Roskilde Festival forbliver et mødested og frirum for unge og understøtte unges fællesskaber i den svære tid efter coronakrisen,” siger Signe Lopdrup, Roskilde Festivals administrerende direktør.

Billetterne sættes til salg torsdag 14. oktober.

“Under 25”-billetter og refunderede partoutbilletter koster 2250 kroner (eks. gebyr).

Nye navne på Roskilde-plakaten

Dua Lipa (UK)
Tyler, The Creator (US)
HAIM (US)
St. Vincent (US)
AG Club (US)
Alogte Oho & His Sounds of Joy (GH)
Arlo Parks (UK)
Black Pumas (US)
Converge: Blood Moon (US)
Danish String Quartet & Dreamers’ Circus (DK)
Erika de Casier (DK)
Fontaines D.C. (IE)
grandson (CA)
IDLES (UK)
Jada (DK)
Joyce (DK)
Kelly Lee Owens (UK)
Land of Kush (CA/EG)
Lingua Ignota (US)
Moses Sumney (US)
Poppy (US)
Nyege Nyege (UG)
Seni Reak Juarta Putra (ID)

Del artikel

Andre læser også