Så er det nu: Roskilde Festivals legendariske nøgenløb er tilbage

Der er noget, der dingler, og noget, der hopper, og for det meste er der også nogen, der skvatter.
Skal du på Roskilde Festival torsdag 29. juni, er der god grund til at lægge vejen forbi Dream City.
Det er nemlig her, det går løs klokken 14.
Roskilde Festivals traditionsrige nøgenløb tiltrækker altid masser af hujende tilskuere, og det skal nok blive en fest.
Har du ikke har nået at tilmelde dig, så kan det nåes endnu.
Et stærkt felt
Vær med når 15 mænd og 15 kvinder skal dyste om titlen “Vinder af Dream City Nøgenløb 2023”, som selvfølgelig kvitteres med en Roskilde Festival 2024 billet til henholdsvis den første mand og den første kvinde i mål.
Løbebanen er mellem 300 og 600 meter langt.
Skal du nå at tilmelde dig, så kan det ske ved at besøge Camp Turist Misinformation i H50 i opvarmningsdagene mellem kl. 14 og 16.
Løbet starter i Dream City område H, H57 ved Brand Stationen, Zoo Tårnet og Dream City Ølympic.
Der er god grund til at komme i god tid, for der er opvarmning og hygge, inden startskuddet lyder.
Se mere på Facebook her.
Hvad: Nøgenløb
Hvor: Roskilde Festival, Dream City
Hvornår: Torsdag 29. juni 2023 kl. 14