Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Fremtidens festival: Roskilde lufter plan for årets musikfest

Af Mathilde Mågård Hansen
Foto: PR-foto, Flemming Bo Jensen
Foto: PR-foto, Flemming Bo Jensen

Har du også planlagt at skulle på Roskilde Festival i år eller måske sidste år?

Så har du formentlig fået en mail fra festivalen, der forsøger at finde ud af, hvordan deltagerne vil have det med forskellige tiltag.

“Vi laver en undersøgelse, så vi kan høre mere om, hvad du synes om disse spørgsmål.

Vi er indgået i et samarbejde med forskerne professor Thomas Morton, ph.d, og adjunkt Séamus Anthony Power, ph.d., fra Institut for Psykologi ved Københavns Universitet. Sammen udarbejder vi en spørgeundersøgelse, der har til formål at kortlægge, hvordan du og dine med-festivalister har det med eventuelt at skulle deltage på festival i år.

Hvis du har købt billet eller er registreret som aktiv frivillig til den forestående festival, har vi sendt dig en e-mail med invitation til at indgå i spørgeundersøgelsen.

Der er mange holdninger, og vi vil gerne have dem alle belyst. Og vi vil hjertens gerne have svar fra så mange deltagere som muligt,” skriver Roskilde Festival på deres hjemmeside.

Foto Jens Dige

Lufter forskellige scenarier – og krav om Corona-pas

I undersøgelsen lufter Roskilde Festival forskellige scenarier.

Det bliver dog grundlæggende en festival, der kommer til at lægge sig tæt op ad den, vi kender.

“Vores nuværende plan er at gennemføre en festival, der på enhver måde er så tæt på den traditionelle ”Roskilde-oplevelse”, men som også giver folk mulighed for at træffe valg omkring deres egen risiko på måder, der føles behagelige for dem,” lyder det i spørgeskemaundersøgelsen.

“Når først folk har fået adgang til festivalområdet, fortsætter festivalen, som den altid gør.

Folk vil kunne bevæge sig rundt uden begrænsning, der er ikke noget krav om siddende koncerter, social afstand, eller at man skal bære mundbind.”

Roskilde planlægger at etablere nogle specifikke rum til folk, som gerne vil væk fra store menneskemængder.

“I stedet skaber vi rum for folk, der ønsker at komme væk fra folkemængderne, så de stadig kan nyde atmosfæren og samtidig opretholde en afstand, der føles behagelig for dem. For eksempel vil dette omfatte storskærme på afstand af scenerne, så folk kan se koncerter på afstand”.

Samtidig spørger undersøgelsen ind til hvordan du vil have det med udelukkende takeaway, begrænset salg af alkohol, begrænsing på publikum til koncerter og at det vil blive obligatorisk at bære mundbind hele tiden i det offentlige rum.

Det fremgår også, at arrangørerne forventer at Corona-pas eller tilsvarende vil være en betingelse for adgang til festivalen.

Intet er dog endeligt besluttet om dette års Roskilde Festival endnu.

Del artikel

Andre læser også