Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Bliver en stor fest i byen: Her er Royal Run ruten i København

Af Michael Qureshi
Foto: Arkivfoto, Royal Run
Foto: Arkivfoto, Royal Run

Om tre uger lyder startskuddet til Royal Run i hele landet heriblandt København.

Det er gjort officielt, at Kronprinsen igen løber med i de københavnske gader.

Nu er ruterne i de forskellige byer så blevet offentliggjort.

Starten går ved Inderhavnsbroen ved Nyhavn, derfra op forbi Børsen og langs Gammel Strand, forbi Christiansborg, op til Rådhuspladsen og målområdet er inde på selve Amalienborg Slotsplads så man kan føle sig rigtig royal.

For dem der løber 10 km ruten kommer de ud på Frederiksberg, hvor man løber på lækre Frederiksbergs Allé.

Lige pt er der over 36.000 tilmeldte i København. Du kan selv sidde og studere ruten her. 

Kæmpe folkefest

Når Royal Run til september vender tilbage, bliver det igen som en folkefest med masser af smil, bevægelse og fællesskab på tværs af aldersgrupper, landsdele og løbeform.

Med udfasningen af de nuværende corona-restriktioner står det nemlig klart, at Royal Run kan gennemføres i den velkendte stil, som har gjort eventet til det største danske motionsarrangement.

”Det glæder os usigeligt, at Royal Run igen kan blive den helt særlige folkefest, hvor mange tusinder samles omkring motion, highfives med Kronprinsen og uformelt samvær” siger Morten Mølholm Hansen, medlem af Royal Runs styregruppe og direktør i Danmarks Idrætsforbund.

Du kan stadig nå at tilmelde dig løbet.

Tilmeldingen til Royal Run 2021 foregår via www.royalrun.dk

Fakta om Royal Run

Royal Run afholdes i Danmark søndag den 12. september 2021

I Danmark afholdes Royal Run 2021 fem steder: Sønderjylland (Sønderborg), Aalborg, Odense og København/Frederiksberg samt på Bornholm.

I alle byer kan man vælge at gå eller løbe på enten One mile (1,6 km), 5 km eller 10 km.

De lokale arrangører er Sport Event Syd, Aalborg Atletik og Motion, OGF og Sparta.

På Bornholm er der Royal Run uden kongelig deltagelse. Arrangørerne er DGI Bornholm og Viking Atletik.

Hvorvidt Royal Run kan gennemføres i Grønland i 2021 afventer fortsat afklaring.

Royal Run blev første gang afholdt i 2018 i anledning af H.K.H. Kronprinsens 50-års fødselsdag. Her var 70.500 tilmeldt i Danmarks fem største byer.

Over 82.000 var tilmeldt Royal Run 2019.

Royal Run måtte aflyses i 2020 pga. corona-restriktioner

Royal Run arrangeres af idrætsvisionen Bevæg dig for livet i et samarbejde mellem Danmarks Idrætsforbund, DGI og Dansk Atletik Forbund. TV 2 og Regionerne er mediepartnere på Royal Run, og TrygFonden, Nordea-fonden og Novo Nordisk Fonden er strategiske partnere

Del artikel

Andre læser også