Royal villa til salg: Koster “kun” 8 millioner
Det er ikke hver dag, at en person med tætte bånd til den danske kongefamilie sætter sin bolig til salg.
Men det er sket netop nu, hvor Camilla Alexandrine af Rosenborg har sat sin villa til salg for 7.995.000 kroner.
Ifølge Boliga blev huset købt i 2004 for 3.600.000 kroner, hvilket betyder, at salget kan udløse en potentiel værdistigning på 4.395.000 kroner før udgifter til blandt andet mægler, skat og eventuelle renoveringer.
Læs også: Genialt: Åbner 3 ugers kæmpe loppemarked midt på Strøget Det skriver Boliga.
Tæt på kongehuset
Camilla Alexandrine af Rosenborg er oldebarn af kong Christian X, grandniece til dronning Margrethe og grandkusine til kong Frederik.
Hendes far, grev Christian af Rosenborg, blev født som prins Christian af Danmark, men opgav sin plads i arvefølgen og sin prinsetitel, da han giftede sig borgerligt i 1971.
Camilla blev født som komtesse af Rosenborg, men mistede senere titlen, da hun selv indgik et borgerligt ægteskab.
Ni værelser og stor have
Villaen ligger i Birkerød og er opført i 1960.
Ifølge Boliga rummer boligen 238 kvadratmeter fordelt på ni værelser og ligger på en 1.369 kvadratmeter stor grund.
Bliver huset solgt til den nuværende udbudspris, kan den kongelige kusine altså se frem til en betydelig fortjeneste på murstenene.