MigogKbh Nyt 👋

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.📆💎
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh. 🍣🎺
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.💰👌

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Rullende Luciaoptog indtager København: Her kan du opleve det særlige syn

Af Michael Qureshi

Der er ikke meget at glæde sig til i disse hårde Corona-tider, hvor alt det sjove er lukket ned.

Blandt andet er diverse Luciaoptog og julemænd aflyst i Hovedstaden denne december. Men derfor skal vi ikke snydes for at komme i julestemning.

I dag søndag d. 13. december er der i hvert fald lidt mulighed for at få smil på læben og lidt julestemning, når et rullende Luciaoptog med kor, klaver og julemænd kører rundt i det meste af København.

Initiativet som eventbureauet PB Action står bag tog ruten igennem Jylland i går, og i dag er turen så kommet til Hovedstaden.

Vinker og spiller i sikker afstand

JULE & LUCIA KONCERT er opbygget specielt, til at kunne give danskerne en storslået og positiv kultur-oplevelse med Luciakor , pianist og violiner samt julemænd der vinker til alle i corona-sikker afstand.

Mobilscenen kører i København fra kl. 14:00. Du skal blot åbne vinduer i egen lejlighed ud til gaden og nyde kulturoplevelsen – alle er på første parket.

JULE & LUCIA KONCERT er en koncertoplevelse, uden at publikum reelt samles, og hvor alle Coronavirus-regler samtidig respekteres og overholdes.

Sikkerhedsmæssigt vil der ikke samle sig publikum på fortovet langs ruten, da man ikke vil kunne se ind på selve scenen fra fortorvet, men fra lejlighederne kan man se direkte ned i mobilscenen og opleve koncerten.

Julemanden kommer til København – her er ruten

– Søndag den 13. december 2020

Stor kulturoplevelse JULE & LUCIA KONCERT midt i Corona-tiden og uden smittefare.

Frederiksberg kl. ca. 14:00-14:30

København Indre by kl. ca. 15:00-15:30

Øst – Østerbrogade kl. ca. 16:00-16:30

Syd – Amagerbrogade kl. ca. 17:00-17:30

Vest – Vesterbrogade kl. ca. 18:00-18:30

Nord – Nørrebrogade kl. ca. 19:00-19:30