Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Genialt: Rust holder stor millennium-flødefest med R&B-hits ad libitum

Billede: Pexels.com
Billede: Pexels.com

Vi taler Usher og R. Kelly. Vi taler Ne-Yo og Akon. Vi taler Craig David og en purung og sprød Beyoncé.

Der bliver disket op med de helt store hits fra nullerne, når natklubben Rust på Guldbergsgade sætter grammofonnålen direkte i fløderillen og holder ”Hot In Here x R’n’B 00’s Party” i samarbejde med Tuborg fredag den 7. december.

I optaktsteksten til festbraget beretter de gode folk fra Rust, hvordan 18 ud af de 20 største hits fra perioden 2000 til 2010 var R&B-numre.

Flere stærke DJ-navne spiller

Det fortjener en aften, hvor dansebenene og øregangene sendes en tur tilbage til en tid, hvor kærlighed, rytme og blues i skøn forening havde en helt central plads i ungdommens musikalske hjerter.

I main room spiller de to DJ’s Lisa Fosmark og Sajaan op, mens kælderen styres med en fast men kærlig hånd af Ernest Fru og Prince Anil.

I loungen ovenpå kan du forvente bodegastemning tilsat soul og funk natten lang.

Hvad: Hot In Here x R’n’B 00’s Party
Hvor: Rust, Guldbergsgade 8, 2200 København N
Hvornår: Fredag den 7. december 2018 kl. 23:30-05:00
Hvor meget: 80 kr. i entré.
Hvordan: Aldersgrænse på 20 år. Husk billed-ID.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.