Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Rykker igen: Lars Seier åbner ny cocktailbar i København

Epicurus-1024x585
Epicurus. Foto PR, Facebook

Det er ikke længe siden, at Lars Seier Christensen var med til at åbne den nye jazz-lokation, Epicurus, hvor mad, cocktails og god musik bliver samlet under ét tag.

Nu er han allerede på banen igen.

Det skriver Falstaff, et tysk forlag, der netop har udgivet sit første magasin til Norden.

Navnet er Lumé, og det er en ny cocktailbar i samarbejde med kreativ direktør, Mikkel Westergaard.

Foto PR

Åbent hele dagen

Godt nok kalder de sig en cocktailbar, men hos Lumé åbner de allerede til formiddagskaffe.

Adressen er Lille Kongensgade 8 inde ved Kongens Nytorv i de lokaler, der tidligere har tilhørt Remees cocktailbar, MÓSHÙ.

Indenfor er der ikke mere end 50 kvadratmeter, men planen er at forlænge oplevelsen med siddepladser udenfor.

Lumé beskriver sig selv som ‘en lille bar med et stort hjerte’ og kommer til at have særligt fokus på økologi, innovation og sunde drikkevarer.

Som gæst kan du forvente smukke cocktails – både med og uden alkohol – og kreativitet fra øverste hylde:

“Ideen er at gøre cocktailkulturen mere inkluderende og tilgængelig,” forklarer en af ​​Lumés grundlæggere.

“Du burde ikke behøve at drikke alkohol for at nyde ritualet, håndværket og atmosfæren.”

Lumé. Foto Mathilde Mågård Hansen

Også fokus på musik

På Epicurus spiller musikken en kæmpe rolle, og det er lidt samme koncept her.

En blanding af chill-out, lounge og moderne pop skaber en afslappet rytme for gæster i dagtimerne, og efterhånden som aftenen udfolder sig, ændrer stemningen sig.

I udvalgte weekender spiller DJ’s vinyl-sæt, der væver nostalgiske 1980’er-indflydelser ind i et moderne lydbillede.

Baren er allerede åben, og deres åbningstider er tirsdag-onsdag fra kl. 12-22 på og torsdag-lørdag fra kl. 12-24.

Hvad: Lumé
Hvor: Lille Kongensgade 8, 1074 København K
Hvornår: Åbent tirsdag-onsdag fra kl. 12-22 på og torsdag-lørdag fra kl. 12-24

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.