Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Spis i dag

Så det officielt: Verdens bedste falafel bliver serveret på Nørrebro

Af Rasmus Kramer Schou
VM i falafel 2019 Ahaa PR Foto
VM i falafel 2019 Ahaa PR Foto

Falafel-verdensmesterskab?

Ja, selvfølgelig er der det.

Den populære vegetarisk frikadelle er normalt lavet af kikærter eller hestebønner og krydres gerne med bl.a. persille og hvidløg.

Falafel er meget udbredt i Mellemøsten, men har langsomt overtaget hele verden.

Læs også: Guide: Her er de bedste vegetarrestauranter i København

VM i falafel 2019 Ahaa PR Foto

Verdensmesterskab endte i Kbh

Og faktisk er der folk, der går så meget op i tekstur, kvalitet og smag, at der afholdes VM i falafel. Og for andet år i træk er det en københavnsk restaurant, der løber med prisen som verdens bedste af sin slags.

Sidste år vandt Yusef Houji fra Nordisk Falafel på Østerbro. Han stillede dog ikke op i år, da han var en af fire dommere i konkurrencen.

Årets VM er lige blevet afgjort i Malmø og her løb Ali Abdullah og Hazim El-Yahya med prisen ‘International Falafel Award™ 2019’ i konkurrence med 14 andre finalister.

Altid nyheder på MigOgKbh Facebook. Lækre billeder på vores Instagram

VM i falafel 2019 Ahaa PR Foto

Ahaa….

Til daglig styrer de den yderst populære Ahaaa Arabic Cuisine på Blågårdsgade.

Deres forældre var i sin tid nogen af dem, som tog falafel med til Danmark og gjorde det populært, da de sidst i 70’erne åbnede Christiania Falafel.

En dag i 2007 gik drengene ud på jagt efter en rigtig god falafel i København. En tur ned af Nørrebrogade beviste, at de fleste spisesteder var meget ens – og måske ikke helt, hvad de præcist selv ledte efter.

Så de gik i tænkeboks. To år senere åbnede de så Ahaa.

Og ti år senere blev de så verdensmestre i falafel. Godt gået gutter.

Læs også: Linse Kessler åbner vegansk take-away på Amager

Hvad: Ahaaa Arabic Cuisine
Hvor: Blågårdsgade 21
Hvordan: Læs mere her

Læs også: Ugens Tip: Restaurant Lola i den gamle mølle er Københavns nye must-visit

Del artikel

Andre læser også