Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Større end nogensinde før: Sådan bliver årets Copenhagen Light Festival

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Copenhagen Light Festival. Foto: PR
Copenhagen Light Festival. Foto: PR

Hos mange københavnere, der trænger til lys i vintermørket, er nedtællingen i fuld gang.

Et af årstidens helt store højdepunkter, Copenhagen Light Festival, er lige om hjørnet, og der er meget at se frem til.

I år bliver Copenhagen Light Festival større end nogensinde før, og når det hele går i gang 3. februar, kan man se over 35 værker rundt omkring i byen.

Er allerede tyvstartet

Den populære festival er faktisk allerede tyvstartet, og lige nu kan du se fire kunstværker ganske gratis i Bavnehøj i Københavns sydhavnskvarter.

På Vestre Kirkegård kan man opleve de nye, midlertidige lyskunstværker af kunstnerne Those Guys Lightning, Anna Rosa Hiort-Lorenzen, Scenograferne og Tokyo Blue, og de er opført i et samarbejde mellem Områdefornyelse Bavnehøj og Copenhagen Light Festival.

Og så har lokale beboere været med til at udvælge værkerne.

Med blot et par uger til startskuddet for årets strålende begivenhed løfter Copenhagen Light Festival nu sløret for, hvad man kan forvente, og denne gang vil værkerne være delt op i de tre grupper Kunstneriske, Arkitektoniske og Oplevelser.

De mere end 35 værker vil primært være placeret langs havnens vand, men festivalen overrasker også med opstillinger i Københavns Kommunes yderområder.

Guidede ture og gamle pølsevogne

I Indre By laves der igen ruter på 2, 5 og 10 km til at gå, løbe eller cykle med festivalens app ved sin side, og med denne kan man høre baggrunden for hvert værk og finde vej via et kort over alle værkerne.

“Vi håber, mange danskere og udlændinge igen vil besøge København i vinterferien og bruge et par dage på at få set alle værkerne. Vi prøver at imødekomme et ønske om både at ramme et højt kunstnerisk niveau og have oplevelser for hele familien, samt de unge,” siger Jesper Kongshaug, kurator og formand for bestyrelsen i de seneste fire år.

Tidligere år har Copenhagen Light Festivals guidede ture været et kæmpehit, og billetterne er gået som varmt brød.

Igen i år vil der være guidede ture – blandt andet gåture med øl, vin og dans, og så indsætter Stromma ekstra kanalbåde under lysfestivalen, så endnu flere kan opleve den lysende kunst fra vandet.

Man kan desuden gå på lys-skattejagt, hvis man downloader festivalens app, og så er der mulighed for at vinde varm kaffe og kakao samt øl og sodavand i tre gamle pølsevogne, der stilles op langs ruterne.

Det er sjette gang Copenhagen Light Festival finder sted, og du kan se mere på copenhagenlightfestival.org.

Hvad: Copenhagen Light Festival
Hvor: Flere steder i byen
Hvornår: 3. til 26. februar 2023

Del artikel

Andre læser også