MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Se billederne: Sådan bliver de første boliger på Amager Fælled

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Visualisering af bygningen set i fugleperspektiv fra øst. Mellem karréerne opføres et gårdhus med to boliger tegnet af Nordland. Foto: Fælledby
Visualisering af bygningen set i fugleperspektiv fra øst. Mellem karréerne opføres et gårdhus med to boliger tegnet af Nordland. Foto: Fælledby

Planen for et af byens mest udskældte og omdiskuterede byggerier ligger nu klar, så alle kan se den.

Det første boligprojekt i Fælledby, som skal ligge på Amager Fælled, bliver et træbyggeri i varierede højder.

Tegnestuen Holscher Nordberg, som står bag projektet, vil i byggeriet skabe det, de kalder Naturtårne, for at give plads til uderum på hver etage, så beboerne kan møde hinanden.

Holscher Nordberg forklarer i en pressemeddelelse, at ideen er, at Naturtårnene skal danne rammen om det tilfældige møde, når bebo­erne støder på hinanden på vej til og fra deres bolig.

”Vi har haft en formidabel proces med bygherre og de andre rådgi­vere. Forløbet har været præget af en fælles lyst til at skabe noget særligt, der kan blive en model for fremtidige bæredygtige boligformer,” siger Mikkel Nordberg, arkitekt og partner i Holscher Nordberg.

Visualisering: En klassisk trappeopgang omdannes til større fællesarealer med beplantning og udsigt på hver etage. Foto: Fælledby / Holscher Nordberg

Tre forbundne byområder

Fælledby bliver opdelt i tre nabolag, som hver især vender sig ud mod landskabet og indad mod hver sit bytorv.

De tre byområder er forbun­det af et vej- og stiforløb, som skaber fodgængervenlige strøgforløb mellem byområderne og ud i naturen.

Det første boligprojekt ligger på den østlige side af Fælledbys nordøstlige nabolag.

Bygningen bliver U-formet og sammensat af varierede boligtyper og størrelser fra ca. 55 til 125 kvadratmeter fordelt på 2-, 3-, 4-, og enkelte 5-værelses lejligheder.

I gårdrummet opføres to boliger som et selvstændigt “gårdhus” tegnet af tegnestuen Nordland.

De første beboere flytter ind i 2024.

Se flere illustrationer af Fælledby herunder.

Visualisering af byggeriet med synlige træbjælker set fra gårdrummet. Foto: Fælledby / Holscher Nordberg
Denne visualisering viser udsigten fra lejlighedsaltan på tredje etage. Foto: Fælledby / Holscher Nordberg
Visualisering af byggeriet set fra nabolagets centrale bytorv. Foto: Fælledby / Holscher Nordberg

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien