Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Tæt på grønt lys: Sådan bliver det nye IKEA city i København

Af Michael Qureshi
Visualisering
Visualisering

I 2017 fik IKEA grønt lys fra Københavns Kommune til at opføre et traditionelt IKEA-møbelhus på Kalvebod Brygge overfor butikscentret Fisketorvet i København.

Planen var oprindeligt, at det skulle være et gigantisk møbelhus på 37.000 kvm.

Siden ændrede IKEA strategi i forhold til, at kunderne i langt højere grad vil lave Click & Collect eller få leveret direkte til døren.

Derfor har man arbejdet på en anden plan, og den nu er meget tæt på at få grønt lys. Det ventes, at Københavns Kommune vedtager den nye lokalplan, så et nyt IKEA København står klar i 2023.

Har du set de nye flotte København-plakater? Priser fra 299 kr. – se dem her

Visualisering

Der skrues ikke ned på ambitionerne

Varehuset vil rumme cirka 19.000 kvm, hvilket er mindre, end det var tiltænkt i den oprindelige plan.

Det betyder dog ikke, at der er skruet ned for ambitionen om at skabe et varehus, der er tilpasset byen, og måden københavnerne lever i og bruger byen på, lyder det fra Anders Lyhne Nordtorp, ekspansionschef i Ikea Danmark.

“IKEA København er en nytænkning af vores varehus-koncept, hvor lagret fylder en langt mindre del af varehuset.

Hvor kunderne før er kørt i bil ud af byen til varehuset, selv har hentet møblerne på lagret og fragtet møblerne med hjem, skaber vi nu et varehus, hvor alt der kan transporteres hjem i vores blå Ikea poser er på hylderne, mens større møbler bestilles og leveres direkte hjem til kunderne.

Samtidig skal varehuset øge tilgængeligheden for de mange mennesker – for gående, cyklister og københavnerne, der kommer med tog, bus og metro,” siger han.

Vil skabe grønne arealer

Ambitionen om at skabe grønne arealer har været et bærende element i planen fra start og er stadig en central del af IKEA-projektet.

Lokalplanen lægger op til, at der etableres et rekreativt grønt område på taget af Ikea-København og et grønt parkstrøg, der skal binder bydelen sammen fra Bernstorffsgade og Otto Busses Vej.

Foruden at skabe et grønt område for københavnerne er det IKEAs ambition, at varehuset bliver BREEAM-certificeret.

De resterende 16.500 kvm, som Ikea råder over, foreligger der ikke aktuelle byggeplaner for.

Det er IKEAs ønske at finde den rette partner, som kan skabe værdi og sammenhæng i området, oplyser Anders Lyhne Nordtorp.

Den endelige lokalplan drøftes den 9. november 2020 i Teknik og Miljøforvaltningen, hvor planen forventes at blive endelig vedtaget.

Del artikel

Andre læser også