ANNONCE
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Få overblikket: Sådan bliver årets Distortion

Af Mathilde Mågård Hansen
Distortion 2018 Nørrebro. Foto Daniel Liversage
Distortion 2018 Nørrebro. Foto Daniel Liversage

Hvor kan man feste gratis?

Hvornår er de fede gadefester? Hvad i alverden er Distortion X?

Efter to års fravær og et helt nyt setup er spørgsmålene til dette års Distortion mange.

Vi giver dig det fulde overblik lige her.

Onsdag d. 1. juni

Til årets Distortion er det både muligt at komme til gratis gadefest, til fest på byens mange klubber og til de store koncerter (Distortion X), der kræver armbånd.

Festen starter onsdag d. 1. juni med fest på Langebro og på Vesterbrogade mellem Tivoli og Axel Towers (som blev rykket fra Rådhuspladsen grundet valgdag).

Disse fester kræver armbånd, der koster 200 kr.

På Langebro spiller bl.a. Toomanylefthands, Kato, Aksklæde, Jimilian og Djames Braun.

Torsdag d. 2. juni

Torsdag er turen kommet til Vesterbro.

Det bliver både med en kæmpe gadefest langs Istedgade, Sønder Boulevard og på Enghave Plads.

Her er gratis adgang, men musikken bliver i år med fokus på de mindre scener og artister.

Der bliver også en betalingszone (X Vesterbro) omkring DGI-byen, hvor et armbånd koster 200 kr. Her bliver musikken house, EDM, hip hop og techno.

Om torsdagen er der også Børne Distortion i Enghaveparken.

Foto: Andreas Holm, PR

Fredag d. 3. juni

Fredag er der Havnehygge. Der består af 24 events langs Inderhavnen og Refshaleøen med gratis adgang.

Det bliver bl.a. med silet disco, karoke og masser af musik og god mad.

Fredag er der også fest på Distortion Ø på Refshaleøen, hvis du køber armbånd. Her lover Distortion selv verdensklasse undergrunds dance music.

Distortion Ø forsætter til lørdag d. 4. juni og armbåndet koster 400 kr. for begge dage.

Alle dage

Under hele Distortion kan du i år komme til ActionHygge events.

ActionHygge er en serie af begivenheder for publikummet der elsker intime, hyggelige og fordybende aktiviteter såsom talks, kunst, mad og små koncerter.

Ydermere er ActionHygge også pop-up events, der transformerer gaden fra hverdagens cykelrute til en scene for kollektive, sociale oplevelser for både store og små.

Alle ActionHygge events er gratis og for alle aldre.

Se hele programmet og køb billetter til Distortion 2022 lige her.

Sådan kan du få gratis Distortion X-armbånd

Vil du gerne med til alle de store fester, men er økonomien ikke til at køb et armbånd – så kan du faktisk godt komme med alligevel.

Du skal bare lægge et par timers arbejde som frivillig lige som vi kender det fra andre festivaler.

Der er fire forskellige niveauer at være frivillig på, men jo flere timer du lægger – jo mere får du igen.

Det kræver dog som minimum, at du arbejder 8-11 timer 1 dag for at få et gratis dagspas under Distortion.

Læs om de forskellige typer og tilmeld dig som frivillig lige her.

Del artikel

Andre læser også