Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Sådan fejrer du jul uden at blive ruineret.

Af Redaktionen

Julen er nok den mest populære højtid i Danmark, og noget som mange forventningsfuldt ser frem til hele året. Julen varer længe, og december kan ofte være en lang og dyr måned. Hvis du også synes, at december lægger pres på din økonomi, så får du her tips til, hvordan du måske kan spare penge – og stadig mærke den gode julestemning.

December er en helt speciel måned i Danmark. Ingen andre højtider er så synlige, og man kan ikke undgå at høre julemusik, når man handler, eller se den oppyntning, som pryder både de danske hjem, gader og butikker.

Det er for mange danskere en hyggelig tid, men kan for nogle også være en måned, hvor man for alvor bliver presset på sin privatøkonomi.

Ofte er der forskellige arrangementer at deltage i, og måske pakke- og adventskalendere at købe gaver til. Dertil kommer selvfølgelig juleaften, som for de fleste står som en stor post i budgettet med gaver, juletræ og mad. Oven i det slutter måneden med nytårsaften, som også nemt kan blive en stor udgift.

Koordiner med dem du holder jul med

Julen 2020 bliver nok ikke den store julefest, som du måske er vant til. Coronapandemien gør, at man har være nødsaget til at sætte restriktioner for, hvor mange man er sammen.

Det har betydet, at mange familier som normalt holder jul sammen, i stedet må holde jul adskilt. Det betyder også, at familiemedlemmer som bor langt fra hinanden, måske ikke kommer til at se hinanden så meget i år, som de ellers ville have gjort.

Hvis du stadig skal invitere til juleaften, er der flere ting du kan gøre, for at lette arbejdet og det økonomiske pres, for dig selv.

I kan eksempelvis aftale, at I deles om madlavningen, og man hver især medbringer lidt af det mad, som skal spises. Det betyder både mindre udgifter for dig, og mindre tid du skal bruge i køkkenet, hvilket giver dig mulighed for at tilbringe mere tid, med dem du holder jul med.

Kan I nøjes med et mindre træ? Mange børn vil nok sige NEJ, men mon de vil lægge mærke til det, hvis du har købt en lidt billigere udgave i år? Her kan der også sagtens være penge at spare.

Gaver er selvfølgelig en åbenlys post, hvor man kan spare penge. Du kan eventuelt tale sammen med dem du holder jul med, om der skal være et max beløb, eller antal, på de gaver I giver hinanden.

Undgå at gældsætte dig

Julen er desværre også en tid, hvor mange gældsætter sig, for at kunne få enderne til at mødes. December er for mange den dyreste måned i året, og et mindre lån kan sagtens være det, der gør, at du får den jul, du drømmer om.

Mange danskere vælger denne løsning og foretrækker at leve lidt billigere i januar og så få en juleaften med det hele. 

Det er ikke kun juleaften, som danskerne ofte låner penge til. Det bruges nemlig også til at købe rejser, finansiere renoveringer og til tilbehør til bilen. 

Faktisk har alder og den landsdel vi er bosat i en betydning for, hvad vi finansierer med et forbrugslån

Så uanset hvordan du vælger at holde din jul, skal du selvfølgelig ikke glemme det vigtigste – nemlig at nyde tiden med dine nærmeste, hvilket jo for det meste er ganske gratis.

Del artikel

Andre læser også