Sådan finder du den bedste veninde gave

Skrevet af: Martin Jørgensen

Annonce

Vi har alle prøvet at skulle til et arrangement uden helt at vide hvad vi skal tage med som en værtindegave. Det kan være svært at vide hvad produktet skal koste, og hvad der falder i værtens smag. Derfor kommer vi med noget inspiration i denne artikel, så du kan finde den perfekte værtinde gave!

Trendandliving.dk har hvad du søger

Der findes tonsvis af spændende og sjove forretninger i de københavnske gader, men hvis først du er løbet tør for gode bud på hvad du skal give i gave, så kan der være alle de butikker i verden, og det ville ingen forskel gøre. Det kan være rigtig svært at vælge den helt rigtige gave, og nogle gange kan det næsten forværre situationen hvis den overtænkes. Det burde være nemt, men gave til veninde kan være noget af en mission at begive sig ud på, specielt hvis ikke du har fået nogen ønskeliste. Hvis du klikker på linket, så vil du blive taget direkte videre til trendandliving.dk, som er en fantastisk hjemmeside der kan give dig massevis af inspiration til dit næste køb, og være med til at skaffe dig en god veninde gave.

Praktisk og stilfuld

Inde på siden finder du mange gode bud på hvad du kunne tage ud og investere i. Der findes både produkter i den dyre og billige ende af prisskalaen, så bare rolig – der er noget for enhver smag! En god gave er ofte en gave som værten eller værtinden ikke vidste de manglede, men som simpelthen virker enten rigtig sød, smart eller uundværlig. Der vil altid være praktiske ting som en person ikke har i hjemmet, det handler blot om at finde ud af hvilke praktiske ting der her er tale om. Hvis du vælger blot et af produkterne i linket så vil du bestemt ikke kunne gå galt i byen. Tværtimod, så er alle produkterne flotte, stilfulde og gode at benytte sig af i den daglige hverdag.

Alt kan laves i bilen: Kom med til bil-yoga og bil-banko i denne uge

Skrevet af: Mathilde Mågård Hansen
Foto Meyers
Foto Meyers

Drive-in bio har fået en ny storhedstid efter Corona. Det samme gælder for drive-in koncerter og -comedy.

Nyeste skud på stammen er drive-in bil-yoga og bil-banko, der starter allerede i morgen.

Læs også Autentisk streetfood med nye madboder: Broens Gadekøkken genåbner d. 5. juni

Bil-yoga

Yoga fra din bil har du måske ikke umiddelbart hørt om før.

Men det er ikke desto mindre dét, som sker i morgen kl. 17 på den store parkeringsplads overfor Tunnelfabrikken i Nordhavn.

Yogalærer Lasse Flintholm underviser en 45 minutter lang yoga-sekvens, som vi sammen laver siddende i vores biler.

Du vil slippe dagens stress, og især din nakke og skuldre vil være glade, når du ruller hjem ad igen. Timen slutter af med en kort meditation. Undervisningen foregår transiteret via din bilradio eller via Facebook.

Læs også Nyt navn offentliggjort: Phlake spiller til Drive-in Live i næste uge

Bil-banko

På fredag er der store præmier på højkant, når du kan køre bilen til Nordhavn efter fyraften for at spille med i Meyers’ bil-banko.

Så find dine fire hjul frem og fyld bilen med fine folk.

Præmierne er de helt store af slagsen, når de udlodder:

  • Den populære brunch for to på deres helt nyåbnede Restaurant SULT
  • En middag for to, som en af de allerførste, på den romantiske Fasangården i Frederiksberg Have
  • Frokost for to i glashusene under åben himmel ved Meyers Deli på Frederiksberg
  • 10 lune kanelsnurrer fra Meyers Bageri
  • Billetter til valgfri filmvisning i Cinemateket.

Der spilles på engangsplader så husk en tusch og en ordentligt omgang godt humør.

Hvad: Bil-yoga og bil-banko
Hvor: Den store parkeringsplads overfor Tunnelfabrikken i Nordhavn
Hvornår: Bil-yoga er onsdag d. 27. maj 2020 kl. 17 og bil-banko er fredag d. 29. maj 2020 kl. 17 (porten åbner kl. 16.30).
Hvor meget: Billetten til bil-yoga koster 75 kroner, der dækker 45 minutters yogaundervisning, et friskt grøntsagsshot og en aktiv kul-juice fra ‘Anna og Juicen’, som vi langer ind gennem bilruden. Bil-banko koster 175 kroner og her får du fem spil banko, fire frikadeller og en forfriskning.
Hvordan: Køb billet til bil-yoga her og billet til bil-banko her

Bange for at misse nyt om Kbh? Meld dig til MigOgKbhs nyhedsbrev. Kommer hver fredag. Vi lover, det er godt.
Altid nyheder på MigOgKbh Facebook. Lækre billeder på vores Instagram

Populær aftenrestaurant åbner til frokost: Sol, snacks og vin allerede fra middagstid

Skrevet af: Mathilde Mågård Hansen
Foto Pluto Facebook
Foto Pluto Facebook

Restaurant Pluto på Borgergade har længe været én af københavnernes favorit.

Især når mørket falder på, musikken skrues op og der serveres drinks til den helt store guldmedalje.

Der er en helt særlig og festlig stemning på Pluto, og mens man skulle tro de nye lukketider for restauranter og barer sætter en stopper for det – så åbner de bare til frokost i stedet.

Læs også Autentisk streetfood med nye madboder: Broens Gadekøkken genåbner d. 5. juni

Solrig terrasse og ny vinbar

Sommeren er på vej, og Pluto har savnet deres gæster.

Derfor åbner de terrassen til snacks, sol og vin alle solrige dage fra klokken 12-17.

Menuen kommer til at byde på tomatsalat med stracciatella, udvalg af charcuterie, grillet sandwich med vesterhavsost og landskinke.

Læs også Ny måde at gå på restaurant: København får 12 nye drivhus-restauranter

Foto Pluto Facebook

Samtidig med den nye frokost udvider Restaurant Pluto også med Pluto Wine Bar lige rundt om hjørnet.

De tidligere private dining omgivelser bliver nemlig til en vinbar.

Samme gode stemning, menukortet som du kender det, højt humør og alle de kendte værter fra Pluto – nu bare med endnu flere borde.

Hvad: Pluto til frokost og Pluto Wine Bar
Hvor: Borgergade 16, 1300 København K
Hvornår: Alle solrige dage fra kl. 12 – hold øje med den aktuelle åbningssituation på Instagram

Bange for at misse nyt om Kbh? Meld dig til MigOgKbhs nyhedsbrev. Kommer hver fredag. Vi lover, det er godt.
Altid nyheder på MigOgKbh Facebook. Lækre billeder på vores Instagram

Mini-blomsterfestival: Udvalgte spots i København pyntes med blomster i alle farver

Skrevet af: Mathilde Mågård Hansen

Pandemien har indhyllet vores verden i en skygge af usikkerhed og død, og verdens metropoler, gader og stræder har ligget øde og ensomme hen.

Men det skal være slut nu.

To kvinder står nemlig bag projektet ”Copenhagen Wrapped in Flowers”, hvor 10 udvalgte spots i København vil dækkes af blomster for at hylde håbet og troen på, at København blomstrer videre efter pandemien.

Læs også Autentisk streetfood med nye madboder: Broens Gadekøkken genåbner d. 5. juni

Foto PR

Overflod af farver

De nye blomstrende spots bliver en overflod af farver og skønhed.

Bag initiativet står to markante internationale kunstnere: fotograf Stine Heilmann og Floral designer Annette von Einem.

“Vi vil forevige tiden, der har stået stille i København, og som nu langsomt og forsigtigt blomstrer igen – og dermed, mindes halv tomme gader,” fortæller de.

De to kvinders initiativ er hilst velkomment både hos Københavns Kommune og hos de store gartnerier i Europa, der i overflod sender blomsterdonationer til projektet.

Alle installationer vil blive fotograferet og vil senere blive fortolket som udstilling.

”Livet fortsætter, og vi ønsker at give københavnerne et smil og et håb – efter hårde indelukkede uger i isolation. Sommeren er på vej og blomstrer, naturen lever og giver os håb”, siger fotograf Stine Heilmann, der med karriere i USA greb ideen fra Manhattans gader netop nu, og i samarbejde med Annette von Einem gør den dansk.

”De tomme gader trænger til farver og liv, og med mit arbejde ønsker jeg, at mennesker ikke vil kunne undgå at stoppe op og få et smil på læben”, samtykker blomsterkunstneren.

De 10 forskellige blomstrende spots, vil være:
• Den lille havfrue
• Amaliehaven/Amalienborg
• Ofelia plads/operahuset
• Christianias hovedindgang
• Nyhavns Anker
• Christiansborg
• Rådhuspladsen
• Vor frue kirke
• Rundetårn
• Marmorkirken/metrostationen
• Dronning Louises bro
• Rigshospitalet (som en særlig tak til sundhedspersonalet)

De nye, blomstrende spots vil være en del af bybilledet fra d. 25 maj fra solopgang til solnedgang, hvor københavnerne vil få sig en livsbekræftende kunstoplevelse på deres vej.

Hvad: Copenhagen Wrapped in Flowers
Hvornår: Fra d. 25-28. maj

Bange for at misse nyt om Kbh? Meld dig til MigOgKbhs nyhedsbrev. Kommer hver fredag. Vi lover, det er godt.
Altid nyheder på MigOgKbh Facebook. Lækre billeder på vores Instagram