MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Sådan investerer du overskuddet fra din bolighandel

Af Annoncør

Nogle sælger deres københavnerbolig med fortjeneste, andre med tab. Har du solgt din bolig for nylig, er der dog en overvejende sandsynlighed for, at du har tjent penge på din bolighandel. Ejendomspriserne i København er steget voldsomt siden finanskrisen, og ejendomsmæglerne melder om vilde tider. Derfor er der også mange boligejere, der står til at kunne realisere en milliongevinst, når de i dag sælger deres bolig.

En stor økonomisk gevinst på boligmarkedet åbner naturligt nok op for spørgsmålet om, hvad du skal gøre med gevinsten. Derfor får du her et par tips til, hvordan du kan forvalte din nytilkomne kapital bedst muligt.

Invester i en ny bolig

Når du sælger din bolig, opstår der som udgangspunkt et behov for en ny bolig, som også skal finansieres. Her kan det varmt anbefales, at du investerer din gevinst i denne bolig; særligt, hvis den ligger placeret i København eller et andet område, hvor boligpriserne generelt er stigende over en årrække.

Det er der flere grunde til. Den primære er selvfølgelig, at du mangler et sted og bo, og en investering i en ny bolig er derfor ikke blot en god idé, men også en nødvendighed. Rent økonomisk er en investering i en ny bolig som regel også en fornuftig idé. Det skyldes, at fortjenester på salg af egen bolig er skattefrie, hvilket er en kæmpe fordel, når du sammenligner investering i egen bolig med andre typer af investeringer.

Invester i aktier

Har du allerede en bolig, bortfalder de nævnte skattefordele, og du kan derfor overveje, om du skal kigge dig om efter andre investeringsalternativer. Et oplagt forslag hertil kunne være at begynde at handle aktier. Aktier er kendt for at give et godt afkast, og selv hvis du ikke har mod på at sætte dig ind i specifikke selskaber selv, er der rig mulighed for at investere igennem forskellige fonde og andet, hvor dine investeringer automatisk spredes ud over en række forskellige aktier. Du kan tilmed købe aktiefonde, hvor der er fokus på særlige industrier, bæredygtighed eller hvad nu, du er særligt interesseret i at investere i.

Derudover er det også nemt at komme i gang med at investere i aktier, hvis du selv ønsker at stå for det. Det eneste, du behøver, er at oprette en handelskonto og overføre midler dertil; så er du i princippet i gang. Men husk – sørg altid for at sætte dig grundigt ind i investering, inden du kaster dig over aktiemarkedet. Du skulle nødigt miste din gevinst fra boligmarkedet på aktiemarkedet.