Sådan sælger du dine ideer på kontoret
Er du også typen, der altid er klar med en god idé? Så har du sikkert også prøvet en gang eller to, at folk ikke helt er med på det, du finder på. Og det kan være frustrerende, når ideen ikke helt lander hos din modtager. I sidste ende er du jo ikke selv i tvivl om, hvordan du kan gøre en forskel. Det er derfor vigtigt, at du ved, hvordan du bedst sælger din idé til andre på kontoret. På den måde kan I hurtigere komme til at gøre en forskel.
Illustrer dine pointer
Gode ideer kan være nok så tydelige inde i dit eget hoved. Men ofte vil dine problemer med at sælge dem til andre nok handle om, at de ikke kan forstå dem. De har brug for at se dem for sig.
Hvis I har tavler til kontoret, kan du hurtigt gøre det meget tydeligere. Så kan du nemlig i bogstavelig forstand begynde at illustrere, hvorfor din idé er god. Små tegninger kan nemlig skabe en meget tydeligere sammenhæng hos din modtager, end hvis du kun skulle bruge ord.
Du kan skitsere de forskellige led i din idé og gøre det hele tydeligt med pile og andre tegn.
Forklar, hvorfor din idé vil gøre en forskel
Måske er du ikke selv i tvivl om, at din idé vil gøre en forskel. Derfor kan du måske også nemt komme til at falde i den fælde, hvor du starter med at forklare, hvad I skal gøre, og ikke hvorfor.
Sørg derfor for at gøre det tydeligt for alle andre på kontoret, hvordan din idé vil gøre en forskel.
- Hvem hjælper din idé?
- Hvordan hjælper den?
- Hvornår?
Det kan være gode spørgsmål at tage udgangspunkt i. For selvom dine kollegaer måske ikke siger det, så er det de spørgsmål, de sidder med.