Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Smukke billeder: Sådan skal Amagers store naturpark forvandles

Af Kaspar Mørk Arianto
Visualisering: Møller & Grønborg + ADEPT
Visualisering: Møller & Grønborg + ADEPT

I gamle dage kaldte visse onde tunger Amager for ”Ønskeøen”, fordi man ønskede, at man hurtigst muligt kunne komme væk igen.

Den holder på ingen måde længere, og med de spritnye visualiseringer af den forestående opgradering af Naturpark Amager, er det i stedet resten af københavnerne, der ønsker sig til afsted til smukke naturoplevelser på øen.

Visualisering: Møller & Grønborg + ADEPT

3 gange så stor som Dyrehaven

Naturpark Amager udgøres af Amager Fælles, Kalvebod Fælled, Kongelunden og Dragør Sydstrand – et område på samlet 35 km2.

Trods en størrelse, der svarer til tre gange Dyrehaven nord for København, er naturparken stadig et ukendt område for mange.

I dag har Naturpark Amager ca. 1 million besøgende om året, men inden for de næste 10-15 år er målet, at besøgstallet stiger til det dobbelte.

Du kan se et kort over området nederst i artiklen.

Læs også: Her er de 5 bedste caféer på Amager

Visualisering: Møller & Grønborg + ADEPT

Nye indgange, bådebroer og overdækkede samlingssteder

Projektet indebærer tre nye hovedindgange ved henholdsvis Naturcenter Amager, Asger Jorns Allé og DR Byen, hvor faciliteter til naturformidling og inspiration til oplevelser og aktiviteter i naturparken byder de besøgende velkommen.

Hovedindgangene kommer til at ligge tæt på metrostationerne DR Byen og Vestamager. På den måde knyttes Naturpark Amager tættere sammen med Hovedstadens kollektive transport og skaber en mere direkte overgang fra byen og direkte ud i naturen.

Fire blå støttepunkter langs kysten skal med bådebroer og overdækkede arealer fungere som samlingssteder for naturoplevelser og vandaktiviteter såsom kajak, fiskeri og badning.

Det gennemgående arkitektoniske udtryk i både indgange og de fysiske pejlemærker ligner en underfundig blanding af asiatiske pagoder og bornholmske fiskerøgerier.

De udføres i træ, så de både smelter ind i den omgivende natur, men også bliver lette at spotte.

Læs også: Grønt lys til hotel, fitness og caféer tæt på metrostation på Amager

Visualisering: Møller & Grønborg + ADEPT

En overset naturdiamant

De nye anlæg skal tilsammen åbne naturparken op, skabe nye rum for naturoplevelser og friluftsliv og fungere som pejlemærker, når man færdes i den mangfoldige naturpark, der dækker mere end en tredjedel af Amager.

”Naturpark Amager er uden tvivl en overset naturdiamant. Det er ikke mange andre steder i verden, at man finder så åbne vidder så tæt på en hovedstad og samtidig kan opleve sjældne fugle og planter eller få fornemmelsen af at være midt ude på en savanne med fri udsigt til horisonten hele vejen rundt,” siger formand for bedømmelsesudvalget og vicedirektør i Naturstyrelsen, Signe Nepper Larsen i en pressemeddelelse.

Det er et team bestående af arkitekterne Møller & Grønborg med ADEPT, SNC-Lavalin Atkins og BARK Rådgivning, som har vundet konkurrencen om at designe og bygge de nye indgange og pejlemærker i Naturpark Amager.

Hvis alt går efter planen, og alle myndigheder sætter deres godkendelsesstempel,  forventes det at projektet står helt klar i løbet at 2021. Projektet er støttet af Nordea-Fonden med 55 millioner kr. og af Friluftsrådet med 5 mio. kr.

Ét like på Facebook: Gå aldrig glip af nyt om mad, oplevelser og arkitektur i Kbh

Visualisering: Møller & Grønborg + ADEPT
Visualisering: Møller & Grønborg + ADEPT
Visualisering: Møller & Grønborg + ADEPT
Oversigtsgrafik: Møller & Grønborg + ADEPT

Del artikel

Andre læser også