Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Spis i dag

Ny tankegang: Sådan ser den københavnske madscene ud lige nu

Af Mathilde Mågård Hansen
Norrlyst. Foto PR
Norrlyst. Foto PR

Inden længe løber en af landets største kokkekonkurrencer af stablen.

Nemlig Årets Ret med gris.

Her kæmper nogle af Danmarks bedste køkkenchefer om at lave den bedste ret med dansk gris, og vinderen bliver den kok eller restaurant, der kan fremvise flotte håndværksmæssige teknikker med imponerende udskæringer.

Og som kan skabe velsmag med grisekød på en måde, så tænderne løber i vand.

I år er hele to københavnske restauranter, Norrlyst og Restaurant Mark, blandt de nominerede til den flotte pris, og de har begge valgt at sammensætte deres retter ud fra et helt klart princip.

Restaurant Mark. Foto Rasmus Palsgård

Fokus på dyrevelfærd

Eksperter minder os gang på gang om, at vi skal spise mindre kød.

Det er nok ikke realistisk, at vi stopper helt med at spise kød, men noget vi alle sammen kan gøre, er at tænke på kvaliteten af det kød, vi køber.

Nominerede til Årets Ret med Gris 2023:

Norrlyst
Treetop
Restaurant Mark
Svinkløv Badehotel
Sdr. Bjert Kro

Årets Ret med Gris fokuserer på brugen af gode og lokale råvarer samt historiefortællingen, der omkranser maden på tallerkenen, men det er ingen hindring for de to københavnske repræsentanter til konkurrencen.

Både dyrevelfærd, danske råvarer og høj kvalitet er noget, der ligger dem nært.

Hos Restaurant Mark får de deres gris fra Troldgaarden, der ligger mellem Aarhus og Horsens, og kødet kommer fra en fuldvoksen uldgris, som har gået og hygget sig i jyske frugtplantagerne.

Restaurant Mark med køkkenchef Bendix Sixhøj Laursen i midten. Foto PR, Facebook

”Det er virkelig en ret, hvor jeg har tænkt nose to tail hele vejen igennem. Den passer perfekt ind i både vores og Troldgaardens filosofi.

Det er fantastisk at arbejde med en leverandør, som har hænderne så meget nede i tingene, og som også selv er dygtig til at forædle råvarerne til eksempelvis lardo og andre former for charcuteri,” fortæller køkkenchef på Restaurant Mark, Bendix Sixhøj Laursen.

Bo Bech PR Foto

Nye tider

I København er vi ved at være ovre den tid, hvor du får serveret en tallerken med en bøf og næsten intet andet.

Flere og flere kokke tænker nemlig i nye baner, når der skal kreeres fremtidige retter.

Kødet skal ikke spille eneste rolle, og vi ser efterhånden flere steder, hvor kødet endda får den sekundære rolle.

I august kunne vi fortælle, at Bo Bech åbner en ny restaurant i Peder Oxes lokaler på Grådbrødretorv, og her bliver det primære fokus grøntsager med med ‘sides af fisk og kød’.

Emil Eshardt-Nielsen. Foto PR, Facebook

Hos Norrlyst får de ligesom Restaurant Mark deres gris fra Troldgaarden, og de vil gerne være med til at flytte fokus fra rødt oksekød:

“Vi vil gerne vise, at man stadig kan lave god mad – også når man tænker på de stigende råvarepriser.

Vi er ligesom ovre tiden, hvor man bare får et rødt stykke oksekød,” fortæller køkkenchef på Norrlyst, Emil Eshardt-Nielsen.

Du kan læse meget mere om Årets Ret med Gris 2023 lige her.

Del artikel

Andre læser også