Sadomasochister i stramme shorts spærrer byen: Sådan kommer du rundt – og her får du den fedeste fest
Ja, ja.
Du skal krydse ruten hele to gange med din cykel og tælle til 1000, mens du gør det, fordi du først har måtte bruge metrotricket også for overhovedet at komme i nærheden af Holmens Kirke til gudstjeneste i dag – men det går nok!
Læs også: 3 tips til at blive Danmarks bedste maraton-tilskuer: Og én ting du IKKE må gøre Og enddag lidt hurtigere end de langsommeste af de 20.000 selvpinere, der i dag mega sejt kæmper sig gennem den flade rute i Københavns gader.
For ja, selvfølgelig er byen spærret af, og hvis du ikke har sovet i timen, så har du flyttet din bil ud til en af de zoner, hvor der er gratis parkering. Nyborg eller Høje Taastrup eller noget lignende måske.
Heldigvis er Copenhagen Marathon en kæmpe festdag og med til at binde hovedstaden sammen i et virvar af sadomasochister i stramme shorts, fjollehoveder, der har lavet et væddemål med deres bedste dårlige ven og heppende tilskuere.
København er nemlig ikke kun en af de bedste byer at løbe i, lyder det fra Sparta, der har markeret sig som en eventarrangør ud over det sådvanlige.
Det er også en af de bedste byer at være tilskuer i og opleve den helt fantastiske maratonstemning i forårssolen.
Ruten til Copenhagen Marathon er som altid tilskuervenlig, og infrastrukturen med Metroen gør det nemt at heppe på sine favoritløbere flere gange undervejs.
”Copenhagen Marathon bliver i år med en helt ny rute gennem København og Frederiksberg, og vi ser frem til ikke bare at vise de rekordmange løbere, hvad Danmarks hovedstad har at byde på. Vi glæder os også til at invitere beboere, familier, venner og medrejsende tilskuere til at tage del i en festlig begivenhed, hvor løberne i den grad fortjener og nyder opbakningen,” siger Lars Nissen, eventchef hos arrangøren, Sparta Atletik & Løb.
15 steder på den 42.195 km lange rute er der planlagte underholdningszoner, hvor stemningen er ekstra god.
Trafikale ændringer søndag d. 11. maj
Indre by, Nørrebro, Østerbro, Vesterbro og Frederiksberg er påvirket af flere trafikændringer og parkeringsforbud.
Hele maratonruten spærres for trafik fra kl. 7:00 om morgenen og er senest genåbnet kl. 16.30. På Frederiksberg er alle gader åbnet senest kl. 15.00.
- Det er muligt at krydse ruten på de markerede krydsningspunkter, som du kan se i det interaktive rutekort: Orienter dig på det interaktive kort
- Fodgængere og cyklister bedes følge instruktioner fra officials ved krydsning af ruten.
- Bemærk, at der vil være parkeringsforbud flere steder i byen på selve dagen. Ulovligt parkerede biler kan blive fjernet for ejers regning.
- Ved start/mål på Øster Alle gælder udvidede afspærringstider.
- Gaderne på løberuten genåbner, efterhånden som løberne passerer forbi.
Særlige nedslag, hvor stemningen er i top
Løberen Power Zone
Trianglen er et af de bedste steder at heppe på ruten. Her møder du løberne flere gange, og første gang er allerede inden, de har løbet den første kilometer. Det er også et oplagt sted at heppe, inden du drager mod Runners Area for at fejre dagen, når dine venner har krydset målstregen. LØBEREN sørger for en energifuldt Power Zone, hvor der vil være højt humør og fed musik hele dagen.
Placering: Trianglen
Nærmeste Metro: Trianglen (M3)
Område: Østerbro Kilometermærker: Cirka 0,7 km.– 5,8 km.– 41,4 km.
DJ & Saxofonist
Tag en tur forbi Strandboulevarden, hvor der bliver spillet op til fest. Her giver en DJ & Saxofonist den gas i smuk forening, og der er ikke noget, der er bedre til at sætte gang i festen end en fed saxofon.
Placering: Krydset ved Nordre Frihavnsgade og Strandboulevarden
Nærmeste Metro: Nordhavn (M3)
Kilometermærke: Cirka 5,1 km.
JOE & THE JUICE Power Zone
Kongens Nytorv er et centralt punkt på ruten. Her står JOE & THE JUICE står klar med den vildeste energi og fede vibes, når løberne nærmer sig 33 kilometer. Det er et oplagt heppespot, inden løberne begynder indflyvningen til en episk slutning.
Placering: Kongens Nytorv
Nærmeste Metro: Kongens Nytorv (M1, M2, M3, M4)
Kilometermærke: Cirka 32,8 km.
Hærens Officersskole
Lige ved Nyboder står Hærens Officersskole klar, hvor du kan nyde løbet fra teltet, en kold, alkoholfri øl eller vand, mens du hepper på de tusindvis af kommende maraton-finishers.
Placering: Øster Voldgade
Nærmeste Metro: Østerport (M3, M4)
Kilometermærke: Cirka 35.9 km.
Køb i øvrigt en smart eventbillet til Metroen her
Fakta om Copenhagen Marathon
- Copenhagen Marathon afholdes søndag d. 11. maj 2025 med start på Øster Alle kl. 9.30
- Dette års udgave er udsolgt med over 21.000 tilmeldte løbere
- Copenhagen Marathon blev første gang afholdt i 1980 med 995 deltager
- I 2025 deltager løbere fra 119 forskellige lande
- Tilmeldingen til Copenhagen Marathon 2026 åbner d. 27. maj 2025.