Lav din egen: En særlig kinesisk morgenmad har indtaget Vesterbro
Er du ved at være træt af røræg, minipølser og pandekager?
Så kender vi en weekendbrunch, som måske er værd at prøve.
Hos Hot Pot Republic ønsker de at dele det bedste fra Kinas kulinariske skattekiste med danskerne gennem social dining, og derfor inviterer de hver lørdag og søndag til Jianbing.
Jianbing er en klassisk kinesisk streetfood morgenmad og måske en af Kinas bedst bevarede kulinariske hemmeligheder.
Første i Danmark
Jianbing bliver betegnet som Kinas ældste street food, og der findes i dag forskellige regionale versioner, hvor den mest kendte stammer fra Tianjin provinsen.
De første Jianbings kan dateres mere end 1500 år tilbage i tiden og stammer fra Shandong-provinsen, hvor soldater tilberedte dej på deres skjolde, som blev holdt over bål.
Jianbing stande er i dag at finde i enhver kinesisk by.
Retten består velsmagende wrap, fyldt med æg, grøntsager, krydret kød og sprøde wontonskind, der lige nu gør sit hastige og velsmagende indtog i resten af verden.
Æg spredes ud på en hvede- og mungbønnemelsdej, mens den tilberedes. Sprøde, puffede strimler af stegt wonton tilføjes sammen med et solidt miks af koriander, pebret spidskål og syltede pickles, og til sidst et sødt og krydret lag hoisin og chilisauce.
I København tilbyder Hot Pot Republic Danmarks første brunchoplevelse, hvor gæsterne sammen laver deres egen Jianbing ved bordet.
En Jianbing bliver nemlig altid tilberedt frisk ved bestilling og på en rund støbejernsgrill.
En social brunch
For kinesiske Fanshuang Kong, der står bag Hot Pot Republic på Vesterbrogade, har det altid handlet om mad og det fællesskab, der kan opstå omkring bordet og det gode måltid.
Fanshuang kom til Danmark i 2011 for at færdiggøre hendes studier og starte sin erhvervskarriere, som det var forventet af hende – men livet tog en anden drejning.
Blandt danskere fik hun i 2018 modet til at forfølge sin drøm og springe ud som restauratør med et stort ønske om at introducere danskerne for hendes kulturelle ophav og det vigtige i at samles omkring maden.
”Kinesisk mad er et af de store globale køkkener, og alle kender til nudler, forårsruller og dumplings, men i Kina er der mange andre traditionelle favoritter, såsom Jianbing.
Jeg er stolt af at have bragt en af de mest populære sociale madoplevelser fra mit land, hot pot, til Danmark og nu vil jeg gerne dele en af de bedste kinesiske streetfoods, Jianbing, med danskerne – en ret som mange her endnu ikke har hørt om.
Og som altid hos Hot Pot Republic vil fokus være på at bringe folk sammen omkring bordet, lave mad og dele mad,” udtaler Fanshuang Kong.
Der er åbent for brunch hver lørdag og søndag fra kl. 11.00-14.30 og prisen er 85 kr. per person plus mulighed for a la carte tilkøb fra 35 kr.
Hvad: Jianbing hos Hot Pot Republic
Hvor: Vesterbrogade 146, 1620 Vesterbro
Hvornår: Hver lørdag og søndag fra kl. 11.00-14.30
Hvor meget: Jianbing 85 kr. plus mulighed for a la carte tilkøb fra 35 kr.
Hvordan: Book bord her