Virkelig skarpe priser: Samsøe Samsøe holder stort lagersalg i København
Endnu et dansk modebrand har kastet sig ud i en omgang forårsoprydning på lageret, og det betyder, at både mænd og kvinder kan spare penge på lækkert modetøj og accessories.
Denne gang er det Samsøe & Samsøes tur til at sælge ud af kollektionsprøver og varer fra tidligere sæsoner. Det skriver lagersalg.com.
Det gør de i Remisen på Østerbro fra torsdag 18. maj til og med søndag 21. maj.
Fyldes op med varer alle dage
På lagersalget kan du finde varer til både mænd og kvinder, og der vil være tøj i størrelse XS til XXL.
Varerne er sat ned med helt op til 66 procent.
Du kan blandt andet være heldig at finde din nye sommerkjole, et par shorts eller t-shirts og skjorter til sommeren.
Eller måske en lun trøje til sommeraftenerne?
Der fyldes løbende op med flere varer alle fire dage, så du kan sagtens gøre gode fund, selv om du først kigger forbi søndag.
Du kan betale med kort, kontanter og MobilePay.
Hvad: Samsøe & Samsøe-lagersalg
Hvor: Remisen, Blegdamsvej 132, København Ø
Hvornår: 18. til 21. maj 2023
Husk, at du kan finde mange flere spændende events i MigogKbh’s kalender.