Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Spis i dag

Hija de Sanchez åbner ny restaurant i Nordhavn

Af Mathilde Mågård Hansen
Foto: Arkivfoto. PR, Hija de Sanchez.
Foto: Arkivfoto. PR, Hija de Sanchez.

Der sker mange gode ting og sager ude i Nordhavn, og det er ikke længe siden vi kunne fortælle at Lolas sommer pop-up, Loui, valgte at blive derude permanent.

Nu har Hija de Sanchez også besluttet at åbne en ny, afslappet kantine herude med endnu flere gode drinks og sprøde tacos.

Foto Hija De Sánchez Facebook

Casual dining

Hija de Sanchez Cantina kommer den nye restaurant til at hedde.

Og det er også meningen, at her skal være en afslappet kantine-lignende stemning med plads til både familie, venner og børn.

Menuen bliver dog meget som du kender den fra bl.a. Torvehallerne og Kødbyen.

Fyldt med snacks, tostadas, tacos, ceviche og cocktails.

Og alt er naturligvis frisklavet.

Foto Hija De Sánchez Facebook

Socialt ansvarlige

Hos Hija de Sanchez Cantina har de også taget et valg om ikke kun at lave alt fra bunden, men også nøje udvælge deres råvarer.

”Vi bruger kun arvestykke majs fra Mexico til at fremstille vores majsprodukter.

Vi får majsen fra små producenter i Mexico, der bruger traditionelle landbrugsteknikker til at dyrke organiske og bæredygtige afgrøder.

Vi tror på at være socialt ansvarlige – både i måden vi får vores majs fra Mexico, og hvordan vi repræsenterer råvarerne derfra,” skriver Hija de Sanchez selv.

Rosio Sanchez’ tacos er tilbage i Torvehallerne. Foto Rasmus Kramer Schou

Den nye restaurant i Nordhavn har åbent fra onsdag-lørdag både til frokost og aften.

Hvad: Hija de Sanchez Cantina
Hvor: Hamborg Pl. 5-7, 2150 København
Hvordan: Book bord lige her https://lovesanchez.com/cantina

Bange for at misse nyt om Kbh? Meld dig til MigOgKbhs nyhedsbrev. Kommer hver fredag. Vi lover, det er godt.
Altid nyheder på MigOgKbh Facebook. Lækre billeder på vores Instagram

Del artikel

Andre læser også