MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Fedt koncept: Se alle de film du vil i biografen for 229 kroner om måneden

Af Mathilde Mågård Hansen
Foto Mathilde Mågård Hansen
Foto Mathilde Mågård Hansen

Hos MigogKbh elsker vi at besøge en af byens mange, smukke biografer.

De er nemlig fyldt med unik historie, og så ved vi jo allesammen godt, at det er i biffen og på det store lærred, at man får de bedste filmoplevelser.

Efter to års prøveperiode er biografabonnementet BIOPLUS Unlimited fra Nordisk Film Biografer endelig kommet til København, og det er på bare få uger allerede blevet en kæmpe succes.

Med BIOPLUS Unlimited kan du gå i biografen lige så ofte, du vil for bare 229 kroner om måneden.

Helt perfekt op til helligdagene eller som julegave til en, der elsker film.

Foto: PR

Taget godt imod

Ifølge Biografchef hos Palads, Dagmar og Imperial i København, Jørn Vestesen, så er det nye koncept blivet taget fremragende imod.

“På få uger er der allerede mange, som har tilmeldt sig abonnementet. Konceptet har jo været super populært i Aalborg, og vi har haft mange, som har efterspurgt det her i København.

Derfor er vi også super glade for endelig at kunne tilbyde det,” fortæller han til MigogKbh.

Hos Nordisk Films 23 biografer i Danmark glæder de sig til at se en masse både nye og gamle gæster i biografen.

Dit abonnement gælder nemlig i hele landet, selvom du køber det her i København.

Hurtigt tjent ind

Prisen for BIOPLUS Unlimited er 229 kroner per måned (med en bindingsperiode på fire måneder).

Det betyder, at på bare to månedlige biograf besøg, er abonnementet tjent hjem.

“Erfaring fra Aalborg viser, at langt størstedelen fornyer deres abonnement efter de fire måneder.

Så det tyder jo bare på, at de er rigtig glade for konceptet,” fortæller Jørn Vestesen.

Derudover får du 20 kroners rabat på billetten til én gæst på hver filmvisning, så du kan endelig tage venner eller familie med.

Abonnementet gælder til alle almindelige visninger (ikke gallapremiere, særlige events eller lign.).

Foto Mathilde Mågård Hansen

Se nye film

En tur i biografen er den perfekte måde at underholde både store og små samt dele en oplevelse sammen.

Med BIOPLUS Unlimited kan du som sagt komme lige så ofte, som du vil inden for biografernes åbningstid.

Ja, du kan endda komme flere gange om dagen.

Det er også en oplagt mulighed for at se nogle film, som du måske ellers ikke havde tænkt på.

Fælles for alle visninger i Nordisk Films Biografer er nemlig det høje niveau, det udvalg af genrer og de gode produktioner bag filmene.

Der findes film for en hver smag, og udbudet er bredt – også for familier.

Du kan læse meget mere om BIOPLUS UNLIMITED og tilmelde dig HER.

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien