Alle kampe på storskærm: EM med helt særlig bøfsandwich i Nyhavn


Allerede på fredag går det løs, når EM i fodbold skydes i gang.
Ikke bare er Danmarks landshold med, men vi er for første gang nogensinde også blevet udvalgt til værtsland for fire kampe.
Kom i den helt rigtige EM-stemning og se alle kampe hos Nyhavns Færgekro, som endda står klar med en helt særlig EM-bøfsandwich og stegt flæsk-snack med persillesaucedip.

Fodbold EM-amok
Fra fredag d. 11. juni til og med d. 11. juli bliver der for alvor tændt op for fodboldfeberen.
Mange kampe skal spilles mellem landene, og Danmark skal spille hele tre kampe på hjemmebane i Parken.
Lørdag d. 12. juni kl. 18 mod Finland, torsdag d. 17. juni kl. 18 mod Belgien og mandag d. 21. juni kl. 21 mod Rusland.
Er du ikke så heldig at have billetter til kampen i Parken, så skal du i stedet en tur mod Nyhavns Færgekro.
De er nemlig også gået helt EM-amok med storskærm på begge etager, oppyntning, masser af danske specialiteter og ægte fodboldlandskampstemning.
Nyhavns Færgekro viser alle kampe, men du kan nok godt forvente, at der kommer ekstra meget gang i den, når det danske landshold skal på banen.

Fodboldfest med danske specialiteter
Alle ved, at fodbold nydes bedst med en kold fadøl eller to – så dem står de naturligvis klar med på Nyhavn.
Skal du også have lidt i maven, så har de dygtige kokke kreeret en helt særlig EM-bøfsandwich med masser af remoulade, ristede og rå løg, ketchup og syltede agurker til bare 85 kr. eller stegt flæsk-snack med persillesovs til 45 kr.
Nyhavns Færgekro ligger lige et stenkast fra Ofelia Plads, som er officiel fanzone under hele EM, hvor der i år foregår en masse ting under EM, så det bliver næsten ikke mere perfekt til fodboldfesten.
Er du ikke til bøfsandwich, så kan du også frit bestille fra deres danske menukort, der blandt andet har klassisk dansk smørrebrød, stegt flæsk med kartofler og persillesauce og helstegt rødspætte.
Hvad: EM i fodbold hos Nyhavns Færgekro
Hvor: Nyhavn 5, 1051 København K
Hvornår: Fra fredag d. 11. juni til og med d. 11. juli 2021
Hvordan: Se det fulde program her